Bizar afslutning: Sat igen og igen - så vinder han!

Miguel Ángel López er ny mand i den røde førertrøje efter 5. etape, der sluttede med en overraskende vinder

Ángel Madrazo vandt femte etape, selvom han var slemt på spanden undervejs. Foto: Ritzau Scanpix
Ángel Madrazo vandt femte etape, selvom han var slemt på spanden undervejs. Foto: Ritzau Scanpix

Astana-kaptajnen Miguel Ángel López overtager den røde førertrøje i Vuelta a España efter 5. etape, hvor hidtil førende Nicolas Roche måtte give fortabt op ad den afsluttende stigning mod mål.

Lopez profiterede af det angreb, han satte ind mod de øvrige favoritter få kilometer før mål, og Jakob Fuglsangs chef kan dermed køre i den eftertragtede trøje på 6. etape torsdag.

Frem for alt vil etapen dog blive husket som den totale triumf for det lille spanske Burgos-hold, der besatte de to første pladser, da Ángel Madrazo kæmpede sig først over stregen foran holdkammeraten Jetse Bol.

Sammen med Cofidis-rytteren José Herrada havde de to været i udbrud på næsten hele etapen og holdt lige akkurat konkurrenterne bag sig.

31-årige Madrazo snuppede sejren, selv om han flere gange var ved at blive sat af op ad målstigningen.

Undervejs på etapen havde trioen oparbejdet et betragteligt forspring, og med 70 kilometer til mål var hullet oppe på ti minutter til et favoritfelt, der sparede på krudtet.

Da de forreste ryttere nåede frem til den afsluttende kategori 1-stigning op mod målstregen i knap 2000 meters højde, havde de fortsat næsten ni minutter at rutte med.

Dermed så det ud til, at vinderen skulle findes blandt de tre udbrydere, men afstanden formindskedes hurtigt på vej op ad målstigningen, da feltet bagved omsider begyndte at røre på sig.

Roche havde svært ved at følge med, da verdensmesteren Alejandro Valverde skruede tempoet op og fik Primoz Roglic med sig.

Men ingen af de store navne kunne følge Lopez, der timede sit angreb perfekt og kørte over stregen som nummer fire med et lille hul til Valverde og Roglic.

Colombianerens samlede forspring til Roglic på andenpladsen er på 14 sekunder.

Blandt danskerne faldt Niklas Eg mest i øjnene. Trek-rytteren kæmpede sig i mål som nummer 22. Han var 2 minutter og 43 sekunder efter vinderen.

Se også: Mistede livet under løb - derfor gik det galt

Ullrich har fået sin dom for episoden med den prostituerede. Foto: Ritzau Scanpix Cykling - 28. aug. 2019 - kl. 12:44 Jan Ullrich dømt: Tog halsgreb på prostitueret

Se også: Stor mystik: Nu er han smidt ud

1 kommentar
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere