Bizart hack af stjerne: - De poster spam og nøgenhed

Cykelrytteren Alexander Kristoff har fået hacket sin Facebook-profil, hvor der nu lægges billeder af letpåklædte kvinder op

Alexander Kristoff er træt af at blive hacket. Foto: JOHANNA GERON/Ritzau Scanpix
Alexander Kristoff er træt af at blive hacket. Foto: JOHANNA GERON/Ritzau Scanpix

Norske Alexander Kristoff undrer sig i disse dage.

UAE-rytteren er to gange blevet hacket af ukendte gerningsmand. Relativt ukendte i hvert fald.

For en måned siden mistede han for første gang kontrollen over sin officielle og offentlige Facebook-side med godt og vel 17.000 følgere.

Det fik Facebook sat en stopper for, men i skrivende stund er den så gal igen.

I stedet for billeder af Kristoff i aktion på cyklen, er der lagt billeder op af to kvinder - det ene temmelig letpåklædt.

Det er uvist, om det er kvinderne selv, der står bag, men ifølge TV2 Norge er billederne flankeret af tekst på bengali, der bruges i Bangladesh og Indien.

- Jeg vil have en god ven og en kæreste. Fortæl mig, hvad du vil være, lyder den kryptiske tekst, hvis man lader Google forsøge sig med en oversættelse.

Artiklen fortsætter under billedet..

Sådan ser Alexander Kristoffs Facebook-side ud...
Sådan ser Alexander Kristoffs Facebook-side ud...
 

Men det er ikke Kristoff, der er på udkig efter hverken ven eller kæreste.

Han er snarere bare irriteret.

– Jeg sendte en ny rapport til Facebook, om at de poster spam og nøgenhed. Jeg ved ikke, hvorfor der ikke sker noget. Jeg rapporterede det i morges, men det kan være de får mange rapporter, siger Alexander Kristoff til TV2 Norge.

Og som om det ikke er nok, at fremmede har adgang til hans side, så har de også været så frække, at de har slettet Kristoff selv som administrator, så han ikke har mulighed for at fjerne billederne, som stadig er at finde på siden.

Cykelrytteren fortæller desuden, at han har oplevet noget lignende med sin Instagram-konto, som dog ikke er ramt i denne omgang.

Alexander Kristoff under mere positive omstændigheder. Foto: TERJE PEDERSEN/Ritzau Scanpix
Alexander Kristoff under mere positive omstændigheder. Foto: TERJE PEDERSEN/Ritzau Scanpix
 

Se også: Mangler tilskuere: Lokker med porno

Se også: Smadrede stjernens liv: Nu sidder han i fængsel

Foto: Splash Sport og Spil Agent-konen spiller hasard med hans karriere

5 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere