Bjarne Riis: Jeg vil ikke skuffe folk igen

Bjarne Riis har stadig fortidens skygge hvilende over sig, men han mener, at der er plads til ham i cykelsporten i fremtiden

Her annoncerede Riis, at han præsenterede planen om et World Tour-hold

Bjarne Riis er utroværdig. Bjarne Riis har svigtet sit ledelsesansvar ved at se gennem fingre med dopingmisbrug på sit cykelhold. Og Bjarne Riis har ingen plads i cykelsporten.

Det er i hovedtræk, hvad de danske antidopingmyndigheder og Danmarks Cykle Union mener om Bjarne Riis’ forestående comeback som manager i cykelsporten. I ’Rapport om doping i dansk cykelsport 1998-2015’ fik Riis plettede sit omdømme endnu mere, da han personligt indrømmede bloddoping og erkendte sit kendskab til doping på Team CSC/Saxo Bank.

Alligevel mener Riis, at han har noget at tilbyde sporten.

- Jeg er sikker på, at jeg ikke kommer til at skuffe folk fremover. Jeg tror på cykelsporten, og jeg tror, jeg kan bidrage til en sund og velfungerende cykelsport, sagde Bjarne Riis torsdag på D’Angleterre, da han med Lars Seier Christensen præsenterede deres fælles projekt, som muligvis munder ud i et World Tour-hold.

- Jeg erkender, at jeg har fejlet, men jeg synes også jeg har bidraget med meget godt i cykelsporten. Jeg mener, at der sagtens kan være plads til mig.

- Der er altid delte meninger og især om min person. Det kan jeg ikke ændre så meget på. Jeg har bidraget med det, jeg kunne (til rapporten om doping, red.), og også det vil der altid være forskellige meninger om, sagde Bjarne Riis.

Riis håber at have et nyt World Tour-hold klar til 2017. (Foto: Lars Poulsen) Cykling - 25. feb. 2016 - kl. 14:55 Hemmelighedsfuld Riis: Jeg har en plan klar

Bjarne Riis og Lars Seier satser på at være tilbage i 2017 med et cykelhold (Foto: Lars Poulsen) Cykling - 25. feb. 2016 - kl. 13:23 Riis smider millioner: Klar til comeback i 2017

Bjarne Riis er allerede nu på jagt efter ryttere til sit nye hold (Arkivfoto: Claus Bonnerup) Cykling - 25. feb. 2016 - kl. 09:59 Værsgo Riis: Her er de ledige stjerner til dit cykelhold

49 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere