Annonce:
Annonce:

Bjarne Riis: - Jonas skal gøre som mig

Bjarne Riis håber, at Jonas Vingegaard gør ham kunsten efter og afgør Tour de France på Hautacam

Lørdag slutter tourens 18. etape på historiske Hautacam, hvor Bjarne Riis gjorde sig selv famøs i 1996. I 2022 er det Jonas Vingegaard, der skal forsvare den gule trøje, men kan man egentlig måle ham mod Bjarne Riis? Lyt til 'Ekstra Tour' hver dag under Tour de France, der, hvor du lytter til podcasts

Ekstra Tour: Kan han måles mod Bjarne Riis?
Annonce:
Følg Cykling

Da Bjarne Riis i 1996 vandt Tour de France, afgjorde han reelt løbet på stigningen op mod skisportsbyen Hautacam i Pyrenæerne.

Det samme har Jonas Vingegaard muligheden for, når rytterne senere torsdag eftermiddag rammer stigningen som det sidste på løbets 18. etape.

Og Bjarne Riis kommer til at følge nøje med, når Jonas Vingegaard skal forsøge at gøre ham kunsten efter.

- Det er helt vildt spændende. Jeg synes, det kunne være fedt, hvis han kunne vinde i den gule trøje i dag. Det ville være symbolsk.

- Med den Tour han har kørt, ville det være et godt aftryk at sætte til slut, siger Bjarne Riis, der selv har erkendt, at han var dopet, da han triumferede i 1996.

Bjarne Riis tog en ikonisk sejr på Hautacam i 1996 iført den gule førertrøje. Foto: Ernst van Norde
Bjarne Riis tog en ikonisk sejr på Hautacam i 1996 iført den gule førertrøje. Foto: Ernst van Norde
 

Da han tog sejren på Hautacam, diskede han op med et mindre teaterstykke. Han lod, som om han var skidt kørende, men til sidst angreb han og satte det hele på plads.

Annonce:

- Jonas skal bare gøre, som jeg gjorde i sin tid. Der er ikke så meget der. Det kunne være sjovt, siger Bjarne Riis med et grin.

- Men det er umuligt at sige, hvad der kommer til at ske. Det kommer an på, hvordan de kører ind på bjerget, og hvordan situationen i løbet er, når det sker. Det er aldrig ens, siger Bjarne Riis.

Den tidligere cykelrytter og mangeårige holdejer var som sagt dopet, da han i 1996 vandt Tour de France. Men det var ikke, fordi det var nogen leg for ham at køre op til Hautacam.

- Det er et fedt og hårdt bjerg. Det er en sindssygt hård afslutning, og det er også derfor, jeg synes, Jonas skal afgøre det i dag, siger Bjarne Riis, som husker tilbage på sin egen sejr på Hautacam med stor glæde.

- Det var der, jeg vandt Tour de France, så det er selvfølgelig et specielt minde, siger Bjarne Riis.

Til trods for dopingindrømmelsen står Bjarne Riis' sejr stadig i de officielle historiebøger.

FAKTA: 18. etape i Tour de France

Fakta om 18. etape i Tour de France:

Torsdag 21. juli.

Fra Lourdes til Hautacam, 143,5 kilometer.

Type: Bjergrig.

* Beskrivelse: Løbets sidste bjergdyst giver rig mulighed for at angribe fra distancen. Den første bjergtop ligger efter en stigning udenfor kategori omkring halvvejs mod mål. Derefter følger Col de Spandelles, før finalen går op ad Hautacam på en knap 14 kilometer lang stigning. Det bliver en etape med klassementsrytterne i fokus, da det er deres sidste chance for at vinde tid før enkeltstarten.

* Vidste du at ... vinderen af Tour de France får 500.000 euro i førstepræmie.

* Hold øje med:

Jonas Vingegaard (Jumbo-Visma).

Tadej Pogacar (UAE Emirates).

Adam Yates (Ineos).

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Politiske skandaler har siden 2003 udløst 12 kommissioner
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: