Bliver Riis' fremtid afsløret? Tinkov har nyt om sportsdirektør-posten

Den excentriske holdejer skriver på twitter, at han i morgen efter Gent Wevelgem sender pressemeddelelse ud om fremtiden på Tinkoff Saxo

Er det Bjarne Riis fortsat en del af Tinkoff Saxo? Det kan meget vil blive afklaret i morgen. (Foto: Claus Bonnerup)
Er det Bjarne Riis fortsat en del af Tinkoff Saxo? Det kan meget vil blive afklaret i morgen. (Foto: Claus Bonnerup)

Hvad skal der ske med Riis, og hvordan ser fremtiden ud på Tinkoff Saxo?

Disse spørgsmål har svævet i vinden, siden det tirsdag blev officielt, at Bjarne Riis var blevet suspenderet som sports-direktør på cykelholdet.

Se også: Riis er væk - og så fik stjernen smæk

Men nu ser det ud til, at der kommer en afklaring efter rytterne har kørt klassikeren Gent Wevelgem i morgen. Det skriver den skøre holdejer Tinkov i hvert fald på twitter lørdag formiddag

- Kære Tinkoff-Saxo-fans. I morgen klokken 19 vil der komme en pressemeddelelse angående sportsdirektør-posten. Ønsker jer det bedste i morgen, skriver han.

Oleg Tinkov har været en meget kritiseret mand, siden polemikken for alvor tog fat mandag aften, hvor Ekstra Bladet kunne fortælle, at han havde fyret sin danske sports-direktør.

Se også: Cykel-legende: Tinkov ødelægger alt

I dag stod den den irske cykellegende og nuværende ekspert-kommentator på Eurosport Sean Kelly frem i Ekstra Bladet med en hård kritik af russerens ledelsesstil.

- Hele denne polemik er bestemt ikke godt. I cykling er det ikke bare sådan som i fodbold, hvor ejeren fyrer manageren pga. manglende resultater, hvis det skulle være tilfældet i denne sag.

- En holdejer burde sætte sig ned med sin manager i god tid inden sæsonen og tale forventninger.

- Managerens job er så at se på, hvad forventningerne er, hvilke ryttere der er til rådighed, og derudfra lægge en plan, sagde Sean Kelly.

31 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere