BMC skyder italiensk etapeløb i gang med holdsejr

BMC var hurtigst, da Tirreno-Adriatico blev indledt med en holdtidskørsel på 21,5 kilometer

Tom Dumoulin, Fabio Aru, Christopher Froome, Vincenzo Nibali og Peter Sagan poserer før løbets start. Foto: AP
Tom Dumoulin, Fabio Aru, Christopher Froome, Vincenzo Nibali og Peter Sagan poserer før løbets start. Foto: AP

BMC-mandskabet viste sig hurtigst, da det italienske etapeløb Tirreno-Adriatico onsdag blev indledt med en holdtidskørsel på 21,5 kilometer med start og mål i Lido di Camaiore.

BMS sejrede i tiden 22 minutter og 19 sekunder og henviste Mitchelton-Scott til andenpladsen med en margen på fire sekunder.

Team Sky med Chris Froome sluttede på tredjepladsen, ni sekunder langsommere end BMC.

Italieneren Damiano Caruso kørte først over stregen for BMC og bærer derfor løbets førertrøje, når feltet bevæger sig ud på 2. etape torsdag.

Søren Kragh Andersen kørte sammen med Sunweb-holdet en femteplads i hus. Holdet var 25 sekunder fra førstepladsen.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere