BMC til tops efter bizar Vuelta-åbning

Peter Velits er første mand i førertrøjen i årets Vuelta a España, der farceagtigt blev afviklet uden tidsforskelle på grund af en farlig rute

BMC viste på ny, at de er eksperter i holdløb. (Arkivfoto: Tariq Mikkel Khan)
BMC viste på ny, at de er eksperter i holdløb. (Arkivfoto: Tariq Mikkel Khan)

Årets Vuelta a España er i gang - men ikke på den måde, alle cykelfans havde håbet.

En håbløst uegnet - men retfærdigvis ret smuk - rute på det indledende holdløb førte rytterne 7,4 km fra rigmandshavnen Puerto Banús til Marbella.

Og det var ad smalle strandpromenader med læssevis af sand, glatte fliser og små ramper. Det var så farligt, at arrangørerne stærkt presset måtte neutralisere etapen tidsmæssigt. Det vil sige, at selv om verdensmestrene i disciplinen BMC vandt etapen og sendte Peter Velits på podiet for at modtage løbets første røde førertrøje, så har alle ryttere til søndagens 2. etape samme tid.

Hyldst til BMC-holdet, der snuppede førstepladsen i holdløbet. (Foto: EFE)
Hyldst til BMC-holdet, der snuppede førstepladsen i holdløbet. (Foto: EFE)
 

For det var kun i holdkonkurrencen, at tiderne talte - og det så ikke rigtig ud som om, at hovedparten af holdene skænkede det en tanke.

Se også: Ensom Chris Anker falder igennem i Colorado

Flere hold knækkede midt over på den korte rute - de ryttere, der ikke ønskede at risikere noget, slap tidligt og trillede i mål.

Europcar tog skridtet fuldt ud og rullede samlet i mål mere end to minutter efter BMC, mens forhåndsfavoritten Chris Froome med sit Sky-mandskab også valgte den sikre vej og smed mere end et minut.

Men det er han formentlig helt ligeglad med. Han har sparet på kræfterne og er helt klar til søndagens etape, der er anderledes alvorlig.

Her skal rytterne ud på 158,7 km med afslutning på kategori 3-stigningen Caminito del Rey.

Ikke så meget hygge som lørdag aften, hvor rytterne uden det tidsmæssige aspekt så ud til at hygge sig rigtig godt.

Se også: Tinkoff-Saxo har holdet klar: Ung dansker debuterer i Vueltaen

Også Tinkoff-Saxos Peter Sagan, der langt hen i løbet lignede en mand på vej i førertrøjen.

Men Tinkoff-Saxo måtte dog forlade hotseat, da BMC havde kørt færdigt.

Bare ikke Peter Sagan.

Han blev siddende og fik sig en god sludder med Peter Velits - formentlig om, at det var okay at tabe førertrøjen, når det nu var til en landsmand.

4 kommentarer
Vis kommentarer