Bossen bekræfter: Storhold overvejer Fuglsang-transfer

Storholdet Movistar bekræfter interesse for Jakob Fuglsang, som under Tour de France forventes at skrive kontrakt for de næste sæsoner

Michael Rasmussen gør status efter Movistars pressemøde.

Sport og Spil Manager-ekspertens klare bud overrasker: Drop favoritten

BRUXELLES (Ekstra Bladet): Med stor detaljerigdom optegnede den spanske avis Marca for en måned siden en større rokade blandt topryttere i det professionelle felt, og da blev Jakob Fuglsang sendt til det spanske storhold Movistar som ny kaptajn.

Torsdag ved holdets pressemøde på Crowne Plaza i lufthavnen i Bruxelles bekræftede teamchef Eusebio Unzué, at han er ude efter den danske Tour-kaptajn, som efter syv år på Astana overvejer at søge nye græsgange.

- Hvordan kunne jeg ikke være interesseret? Det ville være sært, hvis jeg ikke var det. Jeg er sikker på, at en rytter som Jakob Fuglsang er interessant for alle hold i feltet, sagde Unzué til Ekstra Bladet, da hans tre topryttere – verdensmester Alejandro Valverde, Nairo Quintana og Mikel Landa – havde besvaret spørgsmål fra den talstærkt fremmødte, spansktalende presse.

- Det er sandt, at han har mange år på bagen i cykelsporten, men han har vist sin klasse og har understreget, at han er en rytter, der er i stand til at vinde i klassikerne og de ugelange etapeløb.

- Han mangler det helt store resultat i de lange etapeløb, men det kan stadig komme, sagde Unzué.

Eusebio Unzué ved Movistars Tour-pressemøde torsdag. Foto: REUTERS/Gonzalo Fuentes/Ritzau Scanpix.
Eusebio Unzué ved Movistars Tour-pressemøde torsdag. Foto: REUTERS/Gonzalo Fuentes/Ritzau Scanpix.

Den rutinerede manager, som har siddet ved roret på sit hold siden 1980, har kun én bekymring, når det gælder Fuglsang, nemlig hans alder. Fuglsang har aldrig været bedre, men han er 34 år, og det taler imod holdets overordnede mål om at tiltrække yngre ryttere for at forme dem og indarbejde dem i teamkulturen, siger Unzué.

På den anden side er yderst succesrige Alejandro Valverde nu 39 år, så alderen behøver ikke nødvendigvis at trykke Fuglsang.

- Jeg siger ikke, at Fuglsang er for gammel, slet ikke, for han demonstrerer jo igen og igen, at han er en stor cykelrytter. Han har kørt en storslået sæson indtil nu, og han er en rytter, som bestemt er interessant, sagde Unzué.

- Han er en af favoritterne i denne Tour. Han har ændret sin tilgang til tingene og kommer til Touren med større selvtillid, og jeg tror, at han har en reel chance for at præstere noget stort i dette Tour de France, sagde Unzué, som helt tilbage i 1980 havde Gert Frank på sit hold.

Fuglsang på podiet ved Astanas Tour-pressemøde torsdag sammen med sportdirektørerne Lars Michaelsen og Dmitrij Fofonov. Foto: REUTERS/Johanna Geron/Ritzau Scanpix.
Fuglsang på podiet ved Astanas Tour-pressemøde torsdag sammen med sportdirektørerne Lars Michaelsen og Dmitrij Fofonov. Foto: REUTERS/Johanna Geron/Ritzau Scanpix.

- Han var en stor banerytter, og jeg var trist, da jeg hørte, at han var død (i januar i år, red.). Jeg vil gerne igen have en dansk rytter på holdet. De danske ryttere er ikke de store bjergryttere, men det er ryttere med styrke.

- Hvorfor hyre en rytter som Fuglsang til et hold, som også har Quintana og Landa?

- Ja, det er store ryttere, men vi ved jo, at holdene ændrer sig hele tiden. Det er ikke muligt at sige med sikkerhed om de er på holdet næste år, sagde Unzué.

- Alle muligheder står åbne. Ingen kontrakt er udfærdiget. De kan blive, og de kan rejse. Tiden vil vise, hvad der sker.

Mikel Landa rygtes til Bahrain-Merida-holdet, hvis nuværende kaptajn, Vincenzo Nibali, siges at rykke til Trek-Segafredo. Nairo Quintana skal efter sigende til det franske prokontinentalmandskab Arkea-Samsic næste år.

Efter et forrygende forår har Jakob Fuglsang gjort sig til en af de største bejlere til den gule trøje i Tour de France. Foto: Dario Belingheri/Ritzau Scanpix Cykling - 4. jul. 2019 - kl. 08:35 Stor dansk Tour-sommer venter: Det er ret unikt!

Se også: Forskere: Den danske Tour-start i 2021 er blevet oversolgt

Se også: Tour de France 2019: Holdene

Se også: Tour de France 2019: Etaperne

7 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere