Breschel kan blive far under Flandern Rundt

Danmarks største håb i søndagens brostensklassiker har en højgravid kæreste siddende foran skærmen hjemme i Toscana

Medlemmer af Matti Breschels flamske fanklub dukkede fredag aften op ved Tinkoff-Saxos hotel for at ønske Breschel held og lykke i Flandern Rundt og overbringe ham gaver i anledning af, at Breschel en af disse dage bliver far til sit andet barn. (Foto: Ernst Van Norde).
Medlemmer af Matti Breschels flamske fanklub dukkede fredag aften op ved Tinkoff-Saxos hotel for at ønske Breschel held og lykke i Flandern Rundt og overbringe ham gaver i anledning af, at Breschel en af disse dage bliver far til sit andet barn. (Foto: Ernst Van Norde).

KORTRIJK (Ekstra Bladet): Ved denne tid er Kortrijk i Vestflandern hjemsted for et gigantisk, omrejsende tivoli, som fylder det meste af bymidten. Rutsjebaner, tombolaer, radiobiler og skydetelte glimter og bipper og piger, der hviner, og drenge, der skråler, tumler rundt i den årlige byfest, som i år afvikles i støvregn og bidende aprilkulde.

Midt i alt dette støder Ekstra Bladet fredag aften på Matti Breschel, som er stjerne i det omrejsende cirkus, som professionel cykling er. Ved Park Hotel på Stationsplein ved banegården står Tinkoff-Saxos hvide, blå og skriggule køretøjer linet op og ligner ved første øjekast politibiler. Men et par velkendte skikkelser, som i tusmørket tegner sig bag materielvognen. Mekaniker-Rune skruer på en cykel. Breschel kigger på og sludrer med et par danske cykelentusiaster, der er søgt mod Belgien for at opleve brostensklassikeren Flandern Rundt på tætteste hold på søndag.

Se også: Livet efter Riis: Hvad sker der med de danske ryttere?

Breschel ser superfit ud. Tynd, stærk, afslappet. Han har kørt glimrende i foråret og er mere end klar til en af sin sæsons største mål. Han virker ubekymret – selv om han faktisk har temmelig meget at bekymre sig om i disse dage. Det afsløres, da medlemmer af hans flamske fanklub pludselig dukker op og overøser Breschel med kindkys og kram, varme håndtryk og gaver.

- Jeg skal jo være far, forklarer Breschel med et smil til fotografen ind imellem helhjertede forsøg på at forstå flamlændernes vanskelige tungemål. Fansene har helt styr på terminen og ved, at det er lige oppe over med familieforøgelsen i familien Breschel.

Se også: Tinkoff-danskere: Vi savner Bjarne

- Hun var sat til sidste søndag, siger Breschel om kæresten Maria, som sammen med sønnen Charlie sidder i huset i Toscana og på tv skal se ham på brostenene på søndag.

- Babyen kan komme, hvornår det skal være, så det er jo lidt spændende, må man sige. Jeg rejser hjem lige efter Flandern, så jeg kan forhåbentlig være med, når det sker, siger Breschel.

Fanklubben kom op at stå efter etapeløbet Tre Dage i Vestflandern i 2006, da han i spurten røg i karambolage med australieren Robbie McEwen og styrtede så slemt, at han brækkede to ryghvirvler. Den daværende arrangør af løbet stiftede fanklubben og er i dag dens formand.

Se også: Riis-dansker: Mærkeligt uden Bjarne

- De er meget trofast og meget søde. Det er sgu meget fedt at have sin egen fanklub, siger Matti Breschel, som altså med sin anden babys snarlige komme er sikret en triumf i denne uge uanset, hvordan det går på de flamske brosten.

5 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere