Brutal finale-afslutning! Aru mistede førertrøjen

En på papiret forholdsvis rolig etape for favoritterne blev pludselig yderst dramatisk, da den hidsige finalestigning afgjorde etapen, og Aru pludselig hang efter og mistede førertrøjen til Chris Froome

Aru knækkede. Foto: AP
Aru knækkede. Foto: AP
Følg Cykling

Sikke en afslutning på 14. etape i årets Tour de France.

Dagen var forløbet noget nær perfekt for Astana og deres gule førertrøje-indehaver Fabio Aru. Holdet slap for overhovedet at arbejde i dag, og Aru kunne derfor spare kræfter hos holdkammeraterne, der i forvejen ikke ligner ryttere, der bugner af overskud,

Trods det perfekte forløb så gik det alligevel galt for Aru til sidst. Han sad alt for langt tilbage i finalen, og pludselig var han sat, og lignede en mand der hang og havde haft en svær dag på kontoret.

Chris Froome derimod sad med helt forrest, som Aru også burde have gjort, og briten, der endte i Top 10 på dagens etape, er nu tilbage i den gule førertrøje.

Den australske storfavorit Michael Matthews var ikke overraskende hurtigste mand ved målet i Rodez.

Foto: AP
Foto: AP
 

På forhånd var der spekuleret i, at dagens etape kunne ende med en sejr for udbryderne, men kun fem mand kom med, og det var slet ikke nok til, at chancerne for at snyde hovedfeltet var til stede.

Da etapens sidste 50 kilometer begyndte, blev sværheden på etapen også skrappere. Snart var kun Thomas de Gendt alene tilbage allerforrest, mens folk blev hældt ud af bagenden af feltet.

Folk var synligt trætte ovenpå de seneste dages hårde kørsel i bjergene, og det var kun de stærkeste og mest holdbare folk, der fortsat sad med i feltet, mens Team Sunweb og BMC jagtede hårdt for deres spurtstærke kaptajner Michael Matthews og Greg van Avermaet.

Selvom Lars Baks belgiske Lotto-holdkammerat de Gendt bed godt fra sig, så måtte han bare sande, at ene mand kæmpede han mod overmagten. 13 kilometer fra mål blev han halet ind, og så var scenen umiddelbart sat for de hårdføre typer i feltet.

Det blev en hektisk finale helt indtil de sidste 570 meter, hvor den yderst bakkede afgørelse lå og ventede. Feltet blæste ind mod afgørelse, og pludselig opstod der huller. Aru blev fanget alt for langt tilbage, og han lignede faktisk en mand, der havde problemer på de sidste 500 meter.

Forrest blev det til den ventede duel mellem Matthews og Greg van Avermaet, men den duel trak førstnævnte sig fornemt ud af, og han sikrede Team Sunweb den anden etapesejr i træk.

Av Aru. Førertrøjen er væk. Foto: AP
Av Aru. Førertrøjen er væk. Foto: AP
 

Chris Froome kørte sig dermed tilbage i gult, og Aru havde en dum og dårlig dag på kontoret. Hvor var hans holdkammerater, da det brændte på?

Uroen ulmer på Froomes hold: 'Hvad er det, der foregår'

Angriber førertrøjens hjælpere: De kan jo ikke komme over en motorvejsbro!

Seneste nyt

Ekstra Bladet har givet statsministeren en lys idé

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.