Buhet ud af restaurant: Så chokerede forhadt stjerne alle gæsterne

Lance Armstrong er begyndt at tackle hadet fra kritikerne anderledes og forsøger nu at vise forståelse for folks vrede

Foto: AP
Foto: AP

Lance Armstrong får aldrig vasket sit navn rent.

Den tidligere Tour-konge, der vandt verdens største etapeløb syv gange - for så siden at få samtlige titler frataget igen - vil for altid være dømt som dopingsynder.

Et falsk eventyr blev til et sandt mareridt, og selv om karrieren for længst er forbi, er hadet og hånene til den amerikanske rytter ikke et lukket kapitel.

For Armstrong bliver fortsat konfronteret med sin forbudte genvej til storhed.

Han bliver forfulgt af et felt, han aldrig kan slippe væk fra. Men han er begyndt at tackle modvinden anderledes.

I denne uge gav den tidligere US Postal-kaptajn et eksempel herpå i amerikansk radio. I program-serien, der på dansk bærer titlen 'Er Lance endelig blevet ren?', fortæller Armstrong om en episode, hvor han var ved at forlade en restaurant i 2017.

På vej ud i en ventende bil bliver den amerikanske eks-rytter mødt af buh-råb fra en gæst.

- Han bliver ved med at råbe fuck dig, fuck dig, fuck dig. Han ville ikke stoppe. Og lige pludselig begynder alle på stedet så at råbe fuck dig mod mig. Jeg havde aldrig oplevet noget lignende, og jeg stod og rystede, siger Armstrong i programmet. Det skriver Time Magazine.

Han siger videre, at var det sket for 10 år siden, ville han være fløjet over gelænderet og begyndt at bokse løs på dem, men denne gang brugte han en anderledes taktik.

Armstrong kontaktede omgående restaurantens manager og gav sine kreditkort-oplysninger, hvorefter han bad om, at alle kunder skulle få betalt deres mad og drikke på hans regning.

- Fortæl dem, at jeg forstår, var beskeden fra Armstrong.

Den amerikanske rytter har livsvarig karantæne fra cykelsporten, som han for alvor indtog som ugyldig majestæt første gang i 1999, hvor den første samlede triumf i løbet blev en realitet.

De næste seks år gentog han bedriften, inden han stoppede i 2005. Siden gjorde han dog comeback fire år senere og kom på podiet som nummer tre i 2009.  I 2011 kørte han sit sidste løb.

Se også: Får fire års karantæne: Havde 14 ulovlige stoffer i blodet!

Lance Armstrong øverst på podiet ved Tour de France 2004. Foto: All Over Press Cykling - 17. apr. 2018 - kl. 20:42 Ny skandale: Armstrongs læge dopede helt landshold

Se også: Armstrongs chef om gigant-skandalen: Det kostede mig ægteskabet

455 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere