Cancellara takker Riis og BS

Fabian Cancellara blæser til angreb i 2016 og takker Bjarne Riis og BS Christiansen for årene med den danske sportsdirektør

Cancellara har meget at takke Bjarne Riis for. Den schweiziske tempokonge husker med glæde tilbage på sin tid under 'Ørnen's vinger. (Foto: AP)
Cancellara har meget at takke Bjarne Riis for. Den schweiziske tempokonge husker med glæde tilbage på sin tid under 'Ørnen's vinger. (Foto: AP)

Den schweiziske stjernerytter Fabian Cancellara giver i et stort interview en vigtig del af æren for sin sportslige udvikling til de knapt fem år hos Bjarne Riis' Team CSC.

Her udviklede schweizeren sig fra en lovende ung rytter til en stjerne, der kunne vinde etapeløb, og som i det seneste årti har vist sig som en af sportens største stjerner i forårsklassikerne.

Schweizeren kørte fra 2006 til 2010 på Bjarne Riis' Team CSC, og det var år, der betød meget for schweizerens udvikling i sadlen såvel som væk fra landevejen.

- Med Bjarne handlede det meget om teknik og udstyr og om det, der skete uden for cykling - om livet ved siden af. Overlevelsesturene uden for sæsonen var en inspiration, og det samme var mødet med B.S. Christiansen, siger Fabian Cancellara til det nye cykelmagasin Bike Season.

- I de år udviklede jeg mig og begyndte at vinde store løb, men jeg ville prøve mere og andet og rykkede med til Leopard Trek. Var det rigtigt eller forkert? Det kan man ikke sige. Jeg kan bare sige, at jeg fra hver epoke i min karriere har taget noget med mig, siger Fabian Cancellara.

Atypiske træningsmetoder var med til at forme Cancellara som den fighter og vinder, han blev. (Foto: Claus Bonnerup)
Atypiske træningsmetoder var med til at forme Cancellara som den fighter og vinder, han blev. (Foto: Claus Bonnerup)
 

Fabian Cancellara vandt i årene hos Bjarne Riis Paris-Roubaix to gange, Milano-Sanremo, Flandern Rundt, E3 Harelbeke og vandt guld i enkeltstart ved OL i Beijing i 2008.

Schweizeren kører for Trek-Segafredo og fik store dele af 2015 ødelagt efter et alvorligt styrt i E3 Harelbeke, der kostede to brud på ryghvirvler.

Cancellara er dog næppe at finde på det nye hold, Bjarne Riis ifølge forlydender starter i 2017, da schweizeren har sagt, at 2016 bliver hans sidste sæson.

Bjarne Riis vil ikke skuffe folk igen (Foto: Lars Poulsen) Cykling - 26. feb. 2016 - kl. 06:34 Bjarne Riis: Jeg vil ikke skuffe folk igen

Se også: Riis: Hårdt at være væk fra sporten

3 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere