Annonce:
Annonce:

Chefen er især glad for én ting: - Et godt signal

Jonas Vingegaards første etape siden Tour de France blev en kold 'fornøjelse', men der er alligevel glæde at spore hos holdets sportsdirektør

Jonas Vingegaard kører tirsdag sit første løb i to måneder efter Tour de France-sejren

Efter flere måneders pause er Jonas Vingegaard tilbage i et cykelløb.
Annonce:
Følg Cykling

Velkommen tilbage på landevejen til cykelløb, Jonas!

Nogenlunde sådan har beskeden nok været fra de kroatiske vejrguder. De sendte i hvert fald Tour-vinderen ud i et sandt møgvejr med masser af regn og på ingen måde den samme varme som i de franske bjerge.

Og Jonas Vingegaard frøs da også gevaldigt. Om det var for at få varmen, skal være usagt, men med godt fem kilometer igen lukkede han hullet op til de forreste. Kort efter var han over stregen som nummer 17.

En dansk Tour-vinder susede rundt på våde veje i det nordlige Kroatien en kold efterårsdag. Foto: Claus Bonnerup
En dansk Tour-vinder susede rundt på våde veje i det nordlige Kroatien en kold efterårsdag. Foto: Claus Bonnerup

Et boost
- Han kørte en god etape. Før rundstrækningen ændrede vejret sig voldsomt, temperaturen faldt med ti grader og vinden begyndte, så Jonas måtte tilbage til bilen for at få en ekstra trøje på, fordi han havde det meget koldt, siger Jumbo-Vismas sportsdirektør, Marc Reef, til Ekstra Bladet.

Annonce:

- Det betød selvfølgelig noget senere, men han kunne stadig køre med de bedste og lukke hullet op til de tre forreste. Det er et godt signal. Et godt signal for den resterende del af ugen.

- Han skal have et varmt bad, noget mad og så videre til i morgen.

Marc Reef er glad for, hvad han så fra Vingegaard under første etape. Foto: Claus Bonnerup
Marc Reef er glad for, hvad han så fra Vingegaard under første etape. Foto: Claus Bonnerup
 

- Hvordan er det for jer, at han kører igen?

- Det er et boost. Han er Tour de France-vinder. Det giver motivation. Det er godt for alle.

- Taler han meget med jer, når han er i holdbussen?

- Jonas er Jonas. Han siger selvfølgelig, hvad han vil, og selvfølgelig deltager han i samtalerne.

Første etape klarede Vingegaard ganske glimrende. Der venter yderligere fem etaper i det kroatiske etapeløb, Cro Race. Foto: Claus Bonnerup
Første etape klarede Vingegaard ganske glimrende. Der venter yderligere fem etaper i det kroatiske etapeløb, Cro Race. Foto: Claus Bonnerup
 

Ekstra Bladet forsøgte at få et kort interview med Vingegaard, men han takkede nej og skyndte sig op i bussen for at få varmen efter mere end fem og en halv time på cyklen.

Det kan man ikke fortænke ham i.

Kort inden etapen fortalte han til Ekstra Bladet, hvordan han har det med regnvejr og forventningerne til den resterende del af sæsonen - se interviewet her:

Jonas Vingegaard kører tirsdag sit første løb i to måneder efter Tour de France-sejren

- Han er godt kørende

Vingegaards tidligere sportsdirektør på ColoQuick, Christian Andersen, der er nuværende sportsdirektør på Uno-X, satte også ord på Tour-vinderens første etape siden Tour de France.

- Jonas kørte også rigtig godt, og han lukkede også hullet den sidste gang ude på bakken.

- Man kan se, at han er godt kørende. Han skal nok komme til at vise tænder i det her løb, siger Christian Andersen til Ekstra Bladet.

Foto: Claus Bonnerup
Foto: Claus Bonnerup

Foto: Claus Bonnerup
Foto: Claus Bonnerup
 

Annonce:

Med første etape overstået resterer der endnu fem af Cro Race, som slutter søndag. Lørdag 8. oktober kører Tour-vinderen Lombardiet Rundt, som er hans sidste store mål i denne sæson.

Vingegaards kæreste, Trine Marie Hansen, fortalte tidligere på året til Ekstra Bladet, hvordan hun blev forelsket i Jonas - læs mere her.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Når chefer falder opad
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: