Chefen rasede over manglende tour-profil: Her er Fuglsangs svar

Astana-boss Alexandr Vinokurov raser over tabet af en potentiel Tour-vinder og synes at have glemt sin danske Tour-kaptajn

Jakob Fuglsang på en nedkørsel på Tourens 12. etape i år. Næste år kører han efter planen Touren som enerådig kaptajn på Astana i Fabio Arus fravær. Foto: AP.
Jakob Fuglsang på en nedkørsel på Tourens 12. etape i år. Næste år kører han efter planen Touren som enerådig kaptajn på Astana i Fabio Arus fravær. Foto: AP.

Mens Jakob Fuglsang nyder livet uden for cykelsæsonen i solbeskinnede Monaco, har hans Astana-teamchef Alexandr Vinokurov travlt med at vaske tavlen ren efter seks års tæt samarbejde med italieneren Fabio Aru.

Med højlydte beklagelser over Arus utidige farvel til holdet og endog krav om økonomisk kompensation for tabet af ’en rytter, der kan vinde Tour de France’, er det ikke megen tillid, Vinokurov viser Fuglsang udadtil.

Danskeren tager dog polemikken med ro og føler sig ikke tilsidesat, forsikrer han.

- Jeg tager det ikke som et udtryk for mistillid, at Vino ikke fremhæver mig som Tour-kaptajn. Han stikker vist bare lidt til Fabio, siger Fuglsang.

Da Fabio Aru i midten af oktober annoncerede sit skifte til UAE Emirates, udtrykte Vinokurov sin dybe forbløffelse og skuffelse – hvilket fik resten af cykelverdenen til at undre sig.

Ingen var i tvivl om, at Aru overvejede sin fremtid på Astana, og allerede under Touren var få i tvivl om, at aftalen med UAE var indgået.  

- Der foregår vist bare lidt et spil frem og tilbage. Vi har været vant til at have nogle af feltets helt store ryttere på holdet, og det har vi så ikke næste år, siger Jakob Fuglsang.

- Forhåbentlig kan vi andre så træde til og skabe gode resultater. Jeg føler, jeg har holdets fulde tillid, og så må vi bare se, hvad vi kan drive det til, siger Jakob Fuglsang.

- Teammanager Dmitriy Fofonov har forklaret i Ekstra Bladet, at det er meningen, at du skal vinde Paris-Nice og køre på podiet i Tour de France. Er du indviet i den plan?

- Ja, jeg har hørt det nævnt. Der er endnu meget længe til begge løb, så det er stadig tidligt at sætte sig så faste mål, men det er ganske rigtigt planen, at jeg skal være skarp i de løb, siger Jakob Fuglsang.

Arbejdet hen imod næste sæson begynder for Fuglsangs vedkommende i december, når holdet mødes på træningslejr i Spanien. Paris-Nice køres første uge i marts.

Her er hele Fuglsang-bossens sviner efter profilens afsked:

Se også: Fuglsang-boss raser: 'Nu er det umuligt at vinde Tour'en'

Se også: Skiftede til konkurrenterne: Nu sagsøger danskerhold cykelstjerne

Se også: Godt dansker-nyt: Fuglsang-rival forlader Astana

Se også: Fuglsang kommer først over målstregen i Kasakhstan

16 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere