Colombiansk stjernefrø viser storform før Touren

Unge Egan Bernal viste skræmmende styrke før Tour de France, da han vandt bjergetape i Schweiz Rundt fredag

Arkivfoto: Claude Paris/Ritzau Scanpix
Arkivfoto: Claude Paris/Ritzau Scanpix

Egan Bernal (Ineos) er i topform, inden Tour de France begynder om 14 dage.

Det beviste den 22-årige colombianer fredag, da han på en bjergetape hamrede alene i mål på 7. etape i Schweiz Rundt iklædt løbets førertrøje.

Det andet bjergslag i løbet gik fra Unterterzen til toppen af San Gottardo, hvor der for første gang var målstreg på toppen af det kendte bjerg.

Ruten var på 216,6 kilometer, og med næsten 4400 højdemeter var der rigeligt med prøvelser, og forventningerne til Bernal var på forhånd store.

Med etapesejren satte Bernal også bonussekunder ind på kontoen, mens Rohan Dennis (Bahrain-Merida) blev nummer tre på etapen.

I den samlede stilling har Bernal dermed 41 sekunder ned til Rohan Dennis, der er stærk på en enkeltstart, som venter i løbet.

Koen Bouwman (Jumbo-Visma) sad i en lille gruppe, der havde to minutter til feltet på vej mod San Gottardo-stigningen.

Bouwman angreb fra gruppen inde på stigningen og fik et forspring med ti kilometer til mål, men gruppen halede ind, og Bouwman blev spist af feltet, der hamrede op ad brostene på stigningen.

Det samme skete for Steve Morabito (FDJ) og Gino Mäder (Dimension Data), mens Mathias Fränk (AG2R) kæmpede for at holde liv i sit forspring alene fremme.

Ineos pumpede tempoet op fremme i feltet i et arbejde for Egan Bernal, og Fränk blev hentet. Der var samling fem kilometer fra mål, hvor der igen var en passage med brosten efterfulgt af hårnålesving.

Så angreb Enric Mas (Quick-Step), mens ryttere faldt fra i feltet som fluer i Ineos dræbende tempo.

Mas opbyggede et forspring på 12 sekunder, og så rejste Bernal sig og kørte væk fra resterne af feltet, og Rohan Dennis (Bahrain-Merida) fulgte efter.

Bernal hentede Mas, og så var afslutningen kridtet op til, at Bernal kunne køre mod toppen alene og tage etapesejren.

Se også: Landstræner inden skæbnekamp: - Det er tosset

30-årige Kai Robin Havnaa skal forsøge at fortsætte sejrsstimen, når han lørdag aften går i ringen ved Nordic Fight Night i Forum Horsens. Foto: Sauerland Promotion Sport og Spil Far blev dræbt og onkel er storrøver: - Jeg har ét mål

1 kommentar
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere