Contador: Jeg ville gerne have været der

Alberto Contador lægger ikke skjul på, at han gerne ville have deltaget i årets Vuelta a España, som han selv har vundet tre gange i karrieren

Alberto Contador tager ikke del i årets Vuelta. (Foto: Ernst van Norde)
Alberto Contador tager ikke del i årets Vuelta. (Foto: Ernst van Norde)

Alberto Contador er om nogen mesteren i Vuelta a España. Tre gange har han deltaget – tre gange har han vundet.

Men det bliver ikke i år, at han kan tangere landsmanden Roberto Heras’ rekord med i alt fire gevinster i det spanske storløb.

Et ambitiøst forsøg på at tage Giroen og Touren gik ikke helt efter bogen, og sæsonen blev derfor indstillet ved et gadeløb i Aalborg, der viste, at formen langtfra er til Grand Tour.

- Det bliver svært at se Vueltaen på tv. Jeg har gode minder fra løbet de tre gange, jeg har været der. Men man skal også kigge på sig selv. Valgte jeg med hjertet, så var jeg der.

- Hvis jeg tog til Vueltaen, så var det, fordi jeg troede på, at der var en stor mulighed for, at jeg kunne vinde løbet. Og den bedste beslutning er ikke at tage af sted, siger Alberto Contador til Ekstra Bladet.

Se også: Vuelta-arrangør neutraliserer holdtidskørsel på sand

Den abdicerende mester er dog sikker på, at vi får et flot cykelløb at se.

- Favoritterne er de samme som til Touren. De er alle i samme forfatning, og det drejer sig om at komme sig bedre end de andre.

- Froome, Nibali, Quintana, Valverde og Rodriguez er de største favoritter. Måske ligger løbet bedst til Valverde og Rodriguez, da der er mange etaper, der bliver afgjort på et enkelt bjerg. Og der kan de tage lidt tid.

- Men okay, der er også en 40 km lang enkeltstart, der passer Froome. Det bliver et meget interessant løb at se, siger Contador, der åbner for muligheden for, at Chris Froome kan tage den double, han selv ikke magtede at køre hjem.

- At gøre det med Vueltaen er anderledes, end når man gør det med Giroen. Det hårdeste løb med det største pres er i Tour de France. 

- Tager man til Vueltaen efter en Tour-sejr, har 90-95 procent af rivalerne også kørt Touren. Så der har man mere de samme forudsætninger som de andre favoritter.

Ekstra Bladets cykelsportskommentator Michael Rasmussen forstår ikke håndteringen af de seneste dopingsager, der har ramt Katusha. (Foto: Tariq Mikkel Khan) Sport og Spil Kyllingen: Lad de gamle dopingsager hvile

3 kommentarer
Vis kommentarer