Alberto Contador er formentlig i gang med sin sidste sæson som professionel cykelrytter og meget tyder på, at spanieren har tænkt sig at gøre den så succesfuld som mulig.
Hele foråret igennem har spanieren demonstreret forrygende form, og det har foreløbig sikret ham podieplaceringer i alle de etapeløb, som han har kørt hidtil. En samlet 3. plads i Volta a Algarve blev fulgt op af andenpladser i både Paris-Nice og Katalonien Rundt, inden Contador lørdag satte prikken over i'et, da han vandt det spanske World Tour-etapeløb Baskerlandet Rundt, da han vandt sidste etape i løbet. En 16,5 kilometer lang, kuperet enkeltstart.
Cool italiener vinder kongeetape foran Contador
Dagens løb var det sidste i foråret, inden der nu venter en løbspause frem mod sæsonens altoverskyggende mål, Tour de France. Contador kan godt holde løbspause med et smørret smil.
Igen i dag viste spanieren forrygende form, og han knuste alle rivalernes tid op ad dagens skrappe stigning Arrate, hvor han ved mellemtiden på toppen af stigningen var næsten et halvt minut foran sin nærmeste forfølger Nairo Quintana, mens den gule førertrøje Sergio Henao var mere end 45 sekunder bagefter.
På vej ned ad stigningen og mod mål, var det tydeligt, at Contador bestemt ikke tog nogen chancer, og hurtigt var hans store forspring skrumpet markant ind, men trods forsigtigheden havde han i mål alligevel fem sekunder ned til nummer to på etapen, Movistars stjerne Nairo Quintana.
38-årig veteran satsede og vandt
Da Sergio Henao heller ikke kunne følge Contadors tid, stod det klart, at det blev til en flot dobbelttriumf for den spanske superstjerne, der sikrede sig både etapesejr og den samlede sejr i hjemlandets Baskerlandet Rundt.
Det var i øvrigt fjerde gang i karrieren, at Contador vandt etapeløbet.
Tour-favoritten Chris Froome deltog ikke i Baskerlandet Rundt, men han må nok have set til med en smule ængstelse frem mod sommerens Tour de France. Contador ligner i hvert fald en mand, der kommer til at kæmpe med til det sidste om sejren i juli.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.