Contador stærkest i Tour-styrkeprøve

Alberto Contador var hurtigere end Chris Froome på Dauphiné-prologen, som er en optakt til Tour de France

Alberto Contador var hurtigere end Chris Froome på Critérium du Dauphiné-prologen. (Arkivfoto: All Over Press)
Alberto Contador var hurtigere end Chris Froome på Critérium du Dauphiné-prologen. (Arkivfoto: All Over Press)

Det lignede længe en sejr til Chris Froome (Sky) i prologen af cykelløbet Critérium du Dauphiné, som fungerer som optakt til Tour de France.

Men flyvende ind over målstregen kom Alberto Contador til slut i tiden 11 minutter og 36 sekunder, og Tinkoff-kaptajnen var 13 sekunder hurtigere end Froome.

Der var tale om en lille, men hård enkeltstart på 3,9 kilometer, som hovedsageligt gik opad, og tidsforskellen kan måske blive afgørende i løbet.

Contador var generelt stærkt kørende på den korte bjergprolog, og han var et stort smil, da han havde vundet etapen.

Selv om der stadig er en måneds tid til Touren, så kan Critérium du Dauphiné være med til at give et fingerpeg om, hvem der er stærkest lige nu i forhold til at vinde cykelsportens største etapeløb.

Og Froome kan kun være skuffet, da han også blev slået af sin tidligere Sky-holdkammerat Richie Porte, som nu kører for BMC-mandskabet. Porte blev toer og var blot seks sekunder efter Contador.

Se også: Kæmpe transfersommer i vente: Her er stjernerne uden kontrakt

Dan Martin (Etixx-Quick-Step) endte på en fjerdeplads og var 21 sekunder efter Contador.

Derimod kunne Fabio Aru overhovedet ikke komme i nærheden af Contador på prologen. Den italienske Astana-rytter var over et minut efter den spanske etapevinder.

Quintana, Froome og Contador i aktion under sidste års Tour de France. (Foto: AP) Cykling - 3. jun. 2016 - kl. 13:59 Tour-favorit om kæmpebommerten: Derfor gik det galt

Andy Schleck i sin cykelforretning i Itzig i Luxembourg, hvor han udstiller blandt andet en gul trøje fra Tour de France 2010. (Foto: Ernst Van Norde). Cykling - 4. jun. 2016 - kl. 20:01 Schleck hylder Riis: Han skabte mig

Se også: Brutal cykelkommentator: Du har stået stille i syv år, Fuglsang

17 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere