Cort champagne-fejring: Her bliver sensations-dansker hyldet

En helt igennem storslået dag sluttede for Vuelta-etapevinder Magnus Cort med holdkammeraternes hyldest ved middagen

Magnus Cort blev fejret med champagne af sit hold, Orica-BikeExchange, efter den sensationelle sejr på 18. etape. Foto: Orica-BikeExchange.
Magnus Cort blev fejret med champagne af sit hold, Orica-BikeExchange, efter den sensationelle sejr på 18. etape. Foto: Orica-BikeExchange.
Følg Cykling

Efter loyalt at have slidt og slæbt for holdets klassementsryttere og hentet vand langt bagude i servicevognen, lod Magnus Cort torsdag på de sidste kilometer af dagens etape i Vuelta a España hånt om taktik og instrukser og skød alene frem i feltet for at gøre krav på etapesejren.

Det lykkedes til alles forbløffelse, og næppe nogen i Orica-holdets store følge bekymrede sig om brudte aftaler, da de så den 23-årige dansker stråle af glæde og stolthed på vej til sejrspodiet.

Efter interview, dopingkontrol og massage ventede så aftensmaden på rytterhotellet, hvor Cort blev hyldet med en skål i champagne. Megen mere festivitas blev det ikke til, idet løbet stadig er tre etaper fra sin afslutning.

Orica-BikeExchange har to mand i top 10, nemlig den evigt smilende colombianer Esteban Chaves og briten Simon Yates. Dertil nu tre etapesejre, hvilket understreger den umådelige succes, det australske hold har nydt i dette løb.

Cort forklarede efter sin formidable sejr til TV 2's udsendte reporter, at han på de sidste 10 kilometer løsrev sig fra sine forpligtelser over for Chaves og Yates og kørte sit eget løb.

- De sidste to-tre kilometer tænkte jeg kun på mig selv, sagde Cort, som altså satsede på tilgivelse frem for tilladelse.

Tilgivelse fik han. Kort efter målstregen blev han mødt af teamchef Matt White, som kun var til stede som tilskuer, og han så ud til at være fuldt tilfreds med sin danske rytter.

Det samme var sportsdirektør Neil Stephens, som selvfølgelig straks erklærede, at Cort til allersidst fik lov til at køre sin egen chance.

Etapesejren var Magnus Corts første sejr i et World Tour-løb og hans kun anden som professionel. Den første kom i juli, da han for tredje gang vandt en etape i Danmark Rundt.

Corts kraftpræstation imponerer Kyllingen

Sensation! Dansker vinder etape i Vueltaen

Økonomisk rod koster dansk EM-deltagelse

Det er ikke B.T. og Ekstra Bladet, der er de beskidte

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.