Cort: Fuglsang tog den i Superman-position

Magnus Cort så ikke Jakob Fuglsang styrte - kun at han kom glidende på maven i en position som Superman

Ekstra Bladets cykelekspert, Michael Rasmussen, var rørt, da han kom med sin analyse af dagens etape, hvor Fuglsang udgik
Følg Cykling

NÎMES (Ekstra Bladet): Da Jakob Fuglsangs Tour de France sluttede på 16. etape sad han omgivet af holdkammerater.

Men i byen Uzès blev holdet delt i en rundkørsel. Cort tog den sammen med blandt andre Alexey Lutsenko venstre om, mens Jakob Fuglsang tog den højre om.

Og næste gang, Cort så sin kaptajn, var den helt gal.

- Jeg ser ikke styrtet, for jeg tager den anden vej rundt i rundkørslen. Jeg så bare, at han kommer i Superman-position på maven ud igennem rundkørslen på asfalten, siger Cort.

Han stoppede straks for at hjælpe sin skadede kaptajn.

- Jeg kan se, at han har slået sig, og jeg tager mig af hans cykel - den har tabt kæden, og jeg sætter den på.

- Men det nyttede ikke rigtig noget.

- Jeg kunne godt se, at det ikke var sjovt, fortæller han og betoner, at Astanas tilgang til løbet nu bliver en lidt anden.

- Det bliver et helt andet cykelløb, vi skal ud at køre. Vi tager ikke hjem, fordi Jakob er ude, siger Cort, der ikke kunne sige, om han så får chancen på 17. etape, der passer en type som hans.

Færdig i Tour de France - her er lægens dom

Jakob Fuglsang er færdig i Tour de France

Kyllingen i shitstorm: - Det er kørt helt af sporet

 

Mere fra Ekstra Bladet+

Hun undskyldte kun oprigtigt, da hun hostede

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind