Cykel-legender verdensmestre - i ny sportsgren

De to tidligere cykelryttere Alexandr Vinokurov og Laurent Jalabert blev søndag verdensmestre i hver sin aldersklasse i triatlon

Alexandr Vinukorov kan nu kalde sig verdensmester på en halv ironman. Foto: Claus Bonnerup/Ritzau Scanpix
Alexandr Vinukorov kan nu kalde sig verdensmester på en halv ironman. Foto: Claus Bonnerup/Ritzau Scanpix

Når en gammel cirkushest lugter savsmuld, liver den helt op igen. Det billede passer fint på de to tidligere cykelstjerner Laurent Jalabert og Alexandr Vinokurov.

Tilsammen vandt de to 194 cykelløb - og de kan såmænd stadig. Ikke blot på cyklen, men også i vandet og med løbesko på.

De to var nemlig søndag til start i verdensmesterskaberne på en halv ironman-distance - den såkaldte 70.3 (der refererer til distancen i miles), der består af 1,9 km svømning, 91 km cykling og 21 km løb i Nice ikke langt fra Vinokurovs hjem.

Og kasakhen udnyttede hjemmebanefordelen til at vinde sin aldergruppe (45-49 år) i tiden 4 timer 28 minutter og 47 sekunder.

Det samme gjorde Jalabert, der var en anelse langsommere i tiden 4.34.55 timer, der dog rakte til sejr i aldersklassen 50-54 år.

'Jeg er glad. Jeg er stolt. I dag er jeg verdensmester i 70.3 i min aldersgruppe.'

'Det er en meget fin belønning for det arbejde, vi har udført. Jeg mangler ord.'

'Tak til alle - tak, fordi I har assisteret mig i alle mine anstrengelser.'

'Stort tillykke til alle deltagerne,' skriver Jalabert på sin Facebook-side.

Alexandr Vinokurov og Laurent Jalabert har været på mange podier sammen. Her er det i Paris-Nice i 2002. Foto: Eric Gaillard/Reuters/Ritzau Scanpix
Alexandr Vinokurov og Laurent Jalabert har været på mange podier sammen. Her er det i Paris-Nice i 2002. Foto: Eric Gaillard/Reuters/Ritzau Scanpix

Ikke overraskende var de to suveræne i cykeldisciplinen, der foregik på en meget kuperet rute. Her blev Vinukurov noteret for tiden 2.24.21 timer, der giver en gennemsnitshastighed på 38,25 km/t.

Det gav ham samtidig en cykeltid som den 15. bedste af samtlige deltagere, mens han tid i mål rakte til en samlet 92. plads.

Laurent Jalabert cyklede en anelse langsommere i tiden 2.31.07 timer (36,53 km/t), men han kan glæde sig over, at hans halvmaratonløb på 1.22.32 timer var to og et halv minut hurtige end Vinokurovs 1.25.05 timer.

Se også: Tv-helikopter blæste ryttere i grøften

Se også: Køkkenmareridt sender Froome på hospitalet

Magnus Cort skifter til EF Education First. Foto: Getty Cykling - 26. aug. 2019 - kl. 19:51 Dansk cykelstjerne skifter hold

12 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere