Cykelrytter er ude af koma efter Vuelta-styrt

Lars Baks holdkammerat Kris Boeckmans kan to uger efter sit styrt i Vueltaen omsider tale med sin familie

Lars Baks holdkammerat Kris Boeckmans er ude af den kunstige koma. (Foto: All Over)
Lars Baks holdkammerat Kris Boeckmans er ude af den kunstige koma. (Foto: All Over)

Den belgiske cykelrytter Kris Boeckmans (Lotto Soudal) er ude af kunstigt koma efter et grimt styrt på 8. etape af Vuelta a España.

Lotto Soudal oplyser torsdag, at 28-årige Boeckmans for første gang siden ulykken for små to uger siden har talt med sin familie.

Se også: Styrtet Lotto-rytter skal forblive i koma i en uge

Boeckmans blev fragtet til et hospital i Spanien med brudskader i ansigtet, en kraftig hjernerystelse, tre brækkede ribben og blødninger i den ene lunge, efter at han ramte asfalten med høj fart.

Skanninger har vist, at Lars Baks belgiske holdkammerat er sluppet fra styrtet uden hjerneskader. Holdlægen Servaas Bingé oplyser, at Boeckmans har fået en kraftig hjernerystelse.

Se også: Lotto-rytter skal forblive i koma i en uge

Styrtet skete på 8. etape af det igangværende Vuelta a España - en etape, der blev præget af stor dramatik, hvor mange ryttere var i asfalten og måtte udgå.

Lotto Soudal-rytteren var dog den, som kom mest til skade, men også ryttere som Tejay van Garderen (BMC), Daniel Martin (Cannondale-Garmin) og Peter Sagan (Tinkoff-Saxo) måtte trække sig ud af løbet efter styrt på etapen.

 Se også: Lotto-rytter i kunstig koma efter brutalt Vuelta-styrt

1 kommentar
Vis kommentarer