Cykelrytter faret vild: Kom i mål efter 15 timer

Peter Sagan blev 2'er, men nede bagved fór en rytter vild og fik mad og bad hjemme hos en tilskuer

Langt efter Kwiatkowski og Sagan kom den stakkels Team Dimension Data-rytter, der ikke kunne finde vej og måtte hjem hos en tilskuer og have bad og mad (Foto: Zuma Press)
Langt efter Kwiatkowski og Sagan kom den stakkels Team Dimension Data-rytter, der ikke kunne finde vej og måtte hjem hos en tilskuer og have bad og mad (Foto: Zuma Press)

Når folk kritiserer cykelsporten, så lyder det ofte, at det må være kedeligt at se flere hundrede cykelryttere køre lige ud i samlet felt i adskillige timer.

At det ikke er så enkelt blev bevist i det belgiske løb E3 Harelbeke, der blev vundet af Skys Michael Kwiatkowski foran Tinkoffs Peter Sagan.

Nede bag i feltet havde Mekseb Debesay fra Team Dimension Data store problemer.

Den 24-årige rytter fra Eritrea kunne ikke finde vej og kom først i mål efter 15 timer.

- Det er en fantastisk historie, fortæller sportsdirektør Pierre Heynderickx til Het Nieuwsblad.

- Han faldt tilbage bag en lille gruppe, der 20 kilometer fra mål valgte at køre tilbage af vejene til Harelbeke. Debesay var bange for at blive væk og valgte at følge pilene for at komme i mål. Desværre kom han ikke ind på rette vej, siger sportsdirektøren.

Se også: Ung cykelrytter i koma efter hjerteanfald

Se også: Peter Sagan i overraskende sprint-nederlag

I Tour de France sidste år havde Debesays landsmand Daniel Teklehaimanot bjergtrøjen (Foto: AP)
I Tour de France sidste år havde Debesays landsmand Daniel Teklehaimanot bjergtrøjen (Foto: AP)
 

Debesay er ikke en 'hr. hvem som helst'. Han vandt Tour d'Algerie og Tour of Eritrea, før han skrev under med Dimension Data før denne sæson. Løbet i Harelbeke var hans først løb på World Tour-kalenderen.

Da han havde kørt 206 kilometer, der var løbsdistancen, men stadig ikke var i mål, så spurgte han en tilskuer om vej.

- Undskyld, hvor er Harelbeke? spurgte han, og tilskueren foreslog, at de kørte hjem til hans hjem i Lierde, hvor han tilbød vores rytter et brusebad, gav ham noget frisk tøj og bød på mad til den sultne rytter, siger sportsdirektøren.

Da Team Dimension Data kom tilbage på Mercure Hotel i Roeselare var de bekymrede over, hvor deres sidste rytter blev af. Sportsdirektør Heynderickx tilkaldte politiet, løbsjuryen fra UCI og arrangørerne.

- Ingen havde den mindste idé om, hvor han var. Men pludselig fik vi et telefonopkald, griner sportsdirektøren.

Cykelrytteren fra Eritrea havde kørt 240 kilometer, og 15 timer efter start var han tilbage på hotellet i Roeselare.

Se også: Tinkov fortryder intet: Rytterne er vilde med mine tweets

Se også: Henter udbrud 100 meter før mål

7 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere