Cykelstjerne stopper på grund af hjerteproblemer

Den tidligere verdensmester på enkeltstart Vasil Kiryienka har måttet indstille karrieren på grund af en hjertefejl

Vasil Kiryienka startede 2. etape af Tour de France i 2017 i den grønne pointtrøje, da han på 1. etapes enkeltstart var blevet nummer tre efter holdkammerat Geraint Thomas og Stefan Küng, der kørte i den hvide ungdomstrøje. Foto: Christian Hartmann/Reuters/Ritzau Scanpix
Vasil Kiryienka startede 2. etape af Tour de France i 2017 i den grønne pointtrøje, da han på 1. etapes enkeltstart var blevet nummer tre efter holdkammerat Geraint Thomas og Stefan Küng, der kørte i den hvide ungdomstrøje. Foto: Christian Hartmann/Reuters/Ritzau Scanpix

Vasil Kiryienka har kørt sit sidste cykelløb som professionel. Det meddeler hans hold, Ineos, torsdag på sin hjemmeside.

Grunden er en hjertefejl, der holdt den 38-årige hviderusser ude i starten af sidste sæson.

Han kom dog stærkt igen og vandt enkeltstarten ved European Games i hjemlandet, der skulle blive hans sidste sejr.

Men i sidste ende gik det ikke at fortsætte karrieren med hjerteproblemerne.

- Det er en virkelig trist dag for mig, men det er den rigtige beslutning baseret på de råd, jeg har fået af den medicinske stab.

- Jeg har haft en vidunderlig karriere og nydt hvert et minut af at cykle med dette hold.

- Det har været en utrolig rejse, og jeg er taknemmelig for at den støtte, jeg har modtaget gennem hele min karriere, siger Kiryienka.

Vasil Kiryienka var kendt for både sit stenansigt og som en formidabel tempokører, der i spidsen af feltet tog voldsomme føringer for sine kaptajner. Mest synligt for det brede publikum i Tour de France, hvor han var med til at grundlægge den samlede sejr for Chris Froome i 2013, 2016 og 2017. Han var også en del af Sky-mandskabet bag britens triumf i Giro d'Italia i 2018.

I 2015 fik sin største sejr, da han blev verdensmester i enkeltstart i amerikanske Richmond.

Desuden blev han national mester på enkeltstart fem gange, ligesom han har vundet to etaper i Giro d'Italia og en i Vuelta a España.

Der er faldet dom i den triste sag om Andreas Byskov Sarbo, der blev påkørt og mistede livet under et cykelløb sidste år. Foto: Privat Cykling Dom afslører: Kvinde var ikke skyld i cykelrytters død

Riwal Readnez skulle have kørt etapeløb i Kina i næste måned, men frygten for videre udbredelse af coronavirus har drevet myndighederne til af aflyse årets udgave af Tour of Hainan. Foto: Ernst van Norde. Cykling Frygter for virus: Cykelløb aflyst

Mikkel Sarbo med sin søn Andreas Byskov Sarbo, der blev dræbt under en enkeltstart i Tour de Himmerland. Privatfoto Cykling 1500 kroner for Andreas' liv: - Ville give alt for at få ham tilbage

15 kommentarer
Vis kommentarer