Danmark Rundt-vinder brækker benet i brandert

- Så jeg har da lært, jeg en anden gang skal holde mig i baren, siger 22-årige Niklas Larsen efter at have fået uheldet lidt på afstand

Niklas Larsen havde ikke gode ben på dansegulvet i Skive. Foto: Jens Dresling
Niklas Larsen havde ikke gode ben på dansegulvet i Skive. Foto: Jens Dresling

En cykelrytter holder meget af de dage, hvor der er ’diamanter i benene’.

Udtrykket stammer selvsagt fra pedalerne, og sådan en dag havde det 22-årige stortalent, Niklas Larsen, bestemt ikke forrige lørdag på et dansegulv i Skive.

Jimmi Madsen er en af landets mest vindende cykelryttere indenfor banecykling. Særligt er han kendt som en del af par nummer syv i det københavnske seksdagesløb. Foto: Lars Rønbøg/Frontzone/Getty Images Cykling - 28. nov. 2019 - kl. 06:03 Dansk cykel-legende sendte sex-beskeder til ung cykelrytter

Her lykkedes det ham nemlig at brække benet i øvelsen på gulv.

- Jeg stod bare og dansede, vred så om på foden og kunne mærke, der var noget helt galt, fortæller han til Skive Folkeblad.

Den aften var han utvivlsomt iført en vis promille, og i dag er han heldigvis også iført en vis portion galgenhumor.

- Det er super uheldigt, at jeg kommer ud i sådan en situation bare ved at danse. Så har jeg da lært, jeg en anden gang skal holde mig i baren.

Niklas Larsen i et anderledes lykkeligt øjeblik. Her er han blevet iført den blå førertrøje i Danmark Rundt. Foto: Ernst van Norde
Niklas Larsen i et anderledes lykkeligt øjeblik. Her er han blevet iført den blå førertrøje i Danmark Rundt. Foto: Ernst van Norde

Niklas Larsen, der i sommer triumferede først med DM-bronze i Esbjerg, senere EM-sølv i U23-klassen og så med det store gennembrud med den samlede sejr i cykelløbet Post Nord Danmark Rundt, var til afslutningsfest med sit hold, coloQuick.

Det skete på navnkundige Zwei Grosse Bier Bar i Skive.

Desværre er det ikke første gang, talentet løber ind i en uvelkommen skade. Han var således ved at komme sig over en af slagsen i balle, da uheldet indtrådte på dansegulvet.

Niklas Larsen har nu fået en støvle på benet, som han skal have på i seks uger, før han kan begynde at genoptræne, skriver Skive Folkeblad.

Michael Sandstød har som tidligere professionel cykelrytter både kørt bane- og landevejskørsel med stor succes. Foto: Henning Hjorth Cykling - 29. nov. 2019 - kl. 06:22 Fadæsen fortsætter: Løbsarrangør tiltalt for vold mod kvinde

Bjarne 'Kratten' Kratholm blev bestyrelsesformand i Dansk Bicycle Club, efter Michael Sandstød for få måneder siden trak sig fra posten. Foto: Lars Ronbog Cykling - 28. nov. 2019 - kl. 10:59 Cykelklub efter sex-besked: Derfor er Jimmi fredet

Jimmi Madsen og Dansk Bicycle Club får kritik af DIF, efter den norske cykelrytter Anita Stenberg har anklaget ham for at have krænket hende. Foto: Lars Ronbog Cykling - 28. nov. 2019 - kl. 15:10 Revser Jimmi Madsen: De er ikke sexobjekter
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere