Danmarks største cykelhold i kontakt med klassikervinder

Cult Energy-Stölting Group er i kontakt med den tidligere vinder af Milano-San Remo, Gerald Ciolek

Ciolek kan være på vej til Cult (Foto: AP)
Ciolek kan være på vej til Cult (Foto: AP)

16 mand er foreløbigt præsenteret hos Cult Energy- Stölting Group næste år.

Sportslig ansvarlig Michael Skelde har længe sagt, han gerne så et par mand mere på det dansk/tyske fusionshold næste år, og nu ser det ud til, at frisk blod kan være på vej.

Og navnet er bestemt ikke en hr. hvem som helst. Der er nemlig tale om den tyske klassikervinder, Gerald Ciolek, som skulle være tæt på en aftale med holdet.

Edvald Boasson Hagen kører Post Danmark Rundt (Foto: All Over) Cykling Endnu en stjernerytter kører Post Danmark Rundt

Holdets danske sportslig ansvarlige Michael Skelde vil ikke bekræfte, at holdet er tæt på en aftale med rytteren, der har kørt for MTN-Qhubeka de sidste par sæsoner, men erkender, at der er noget om snakken.

- Jeg kan godt bekræfte, at vores manager (Christian Grosse Kreul, red.) har været i kontakt med ham. Men jeg ved faktisk ikke, hvor langt de er i eventuelle forhandlinger, siger Skelde til Ekstra Bladet, men indrømmer dog gerne, at han gerne ser Ciolek forstærke mandskabet.

- Selvfølgelig er vi interesseret i Gerald Ciolek. Hvis vi kan få sådan en mand på holdet, så synes jeg, at det viser, at vi som hold er vokset, og det fortæller også noget om vores stigende ambitioner. Vi vil mere næste år.

- En mand, som har vundet Milano-San Remo, vil også kunne åbne nogle døre, og vi er interesseret i at deltage i nogle flere løb på World Touren. Især etapeløbene på World Touren, har vi snakket om, kunne være interessante at deltage i, og der vil en mand som Ciolek være god at have med.

Cykling Stjernerne snydt i sindssyg forårsklassiker

Ciolek var i 2013 manden bag en af de største overraskelser i et af sportens fem monumenter, da han var en blandt syv ryttere, der fik hul på de sidste afgørende kilometer, og i en tæt spurtduel slog han sportens største stjerner Peter Sagan og Fabian Cancellara i kampen om sejren i Milano - San Remo.

Sejren er i særklasse Cioleks største i karrieren, og har i år gået sejrsløs rundt på det sydafrikanske mandskab, som havde stor succes i Tour de France.

Nu kunne Ciolek meget vel være på vej til at fortsætte karrieren under dansk/tysk fane. Og Skelde ved godt, hvor Ciolek passer ind på Cult-Stölting.

Gerald Ciolek passerer målstregen foran favoritten Peter Sagan. (Foto: PA/Pete Gooding) Cykling Sanremo-vinder: Det er helt uvirkeligt

- Han er ikke en regulær sprinter, men vi har jo set ham slå Erik Zabel tidligere i karrieren. Så han er en hurtig mand, og han vil kunne vinde sejre, tror jeg på, siger Skelde.

- Han vil givetvis også kunne gives os noget forstærkning i de belgiske forårsløb, så jeg synes, han er en mand, der passer ind på holdet.

Til næste sæson består Cult Energy-Stölting af syv danskere:

Michael Reihs, Rasmus Guldhammer, Mads Pedersen, Michael Carbel, Alexander Kamp, Lasse Norman Hansen og Rasmus Quaade