De ansatte hos CULT Energy Pro Cycling oplever onsdag en ny dag i rutsjebanen.
Tidligere på året blev holdet, der er Danmarks største cykelhold, reddet fra lukning via en aftale med tyske Stölting Group.
Men onsdag bekræfter sponsoren gennem tre år bag projektet, CULT, at samarbejdet stopper per dags dato.
Virksomheden trækker sig med andre ord som storsponsor fra holdet, meddeler man på et pressemøde.
- Vi er triste over det, der er sket i dag. Vi har fightet for det, men vi vil ikke lægge navn til Stölting, når de ikke kan overholde aftaler, siger CULT-ejer Brian Sørensen til feltet.dk.
- Tilliden er desværre væk. CULT kan ikke have et tæt samarbejde med et firma, hvis moral ikke stemmer overens med vores værdier. Som konsekvens heraf har vi per dags dato valgt at opsige vores sponsorat, siger Brian Sørensen.
Han understreger, at rytterne får deres løn året ud.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.