Dansk 4000-meter-hold indløser finalebillet i rekordtid

Danmarks 4000-meter-hold i banecykling er klar til World Cup-finale efter at have sat banerekord i Colombia.

Danmarks 4000-meter-hold i banecykling kørte sig natten til lørdag dansk tid i World Cup-finalen i colombianske Cali. Det skete efter en overbevisende præstation.

I et opgør mod Rusland kørte Casper Folsach, Niklas Larsen, Julius Johansen og Frederik Rodenberg Madsen i tiden tre minutter og 56,34 sekunder, hvilket er rekord på banen, skriver Danmarks Cykle Union.

Dermed indløste den danske kvartet billet til finalen i bedste tid.

Foto: Jesper Skovbølle

- Det var en super præstation af drengene, hvor de hver især fik det bedste ud af deres kræfter. At vi kører hurtigste tid nogensinde på den bane, viser jo bare, at vores niveau er rigtigt godt, siger landstræner Casper Jørgensen.

I finalen skal Dammark møde det russiske hold Lokosphinx natten til søndag.

Rusland og Schweiz kører om bronze, mens Australien, der havde sat bedste tid i kvalifikationen, faldt helt sammen i første runde.

I finalen vil Casper Folsach blive erstattet med Casper Pedersen, da Folsach skal køre omnium.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere