Dansk cykelboss jubler: Nu gælder det fremtidens talenter

Team Cults sportsdirektør Michael Skelde kan nu endelig se fremad efter flere måneders usikkerhed

LYSTRUP (Ekstra Bladet): Der er næppe nogen tvivl om, at Michael Skelde drog et overordentligt stort lettelsens suk i tirsdags, da han sad med ved bordet, hvor aftalen om et samarbejde mellem Cult Energy og det tyske firma Stölting blev underskrevet, og der derfor næste år også vil være et dansk cykelhold med Michael Skelde i spidsen.

En fusion med det tyske kontinental-hold Team Stölting blev løsningen på Team Cults økonomiske 2015-kvaler, og for næste år skal Michael Skelde derfor stå i spidsen for cykelholdet Cult Energy-Stölting Group.

Det dansk-tyske hold får navnet Cult Energy-Stölting Group. (Foto: Ernst van Norde) Cykling - 20. aug. 2015 - kl. 11:29 Reddet på målstregen: Cult fortsætter som dansk cykel-flagskib

Han var naturligvis både lettet og glad over den nye aftale, men forude venter der fortsat masser af hårdt arbejde. Hvordan skal holdet se ud, hvordan skal ambitionerne være, og hvem skal levere resultaterne?

Det er endnu uvist, men Skelde ville dog gerne gå så langt som til at sige, at det er talenterne, der er interessante for holdet.

- Lige nu er mit håb er at komme til at arbejde med fremtidens talenter, at udvikle dem og gøre dem til ryttere, som kan vinde på næste niveau. I den proces skal vi passe på ikke at dræbe dem ved at køre Tour de France eksempelvis

- Selvfølgelig vil vi gerne køre en Grand Tour. Vi vil gerne rigtig mange ting. Lige så snart, vi har fundet de ryttere, som passer ind på holdet, og som vi gerne vil arbejde med, så skal vi kigge på en langsigtet strategi.

- Det er klart, alle ryttere for os er interessante. Det er noget af det, vi skal have kigget på. Hvad er der af ledige folk, og hvem der kunne være interessante for os.

Se også: Team Cult på kanten: Nu venter skæbneløbet

- Du har slet ikke været ud og sondere terrænet?

- Jeg har ikke spurgt eller haft fat i nogen. Af almindelig respekt for de ryttere, der allerede er på vores hold, så vi er nødt til først at melde ud overfor dem og tage en snak med dem om, hvad det indebærer. Derefter er det klart, at unge talenter vil være attraktive for os, da det er det, vi gerne vil arbejde med.

Danske ryttere som ColoQuicks Mads Würtz Schmidt, der tidligere har kørt på Skeldes hold, Alexander Kamp og TREFOR-Bluewaters Søren Kragh er alle unge danskere, der har vist sig flot frem i år. De vil alle være oplagte kandidater til holdet, men hvordan deres fremtid ser ud, er endnu uvist.

Hør Michael Skelde sætte ord på den nye fremtid på Team Cult i tv-klippet øverst oppe

0 kommentarer
Vis kommentarer