Dansk cykelprofil i chok over dødsfald: - Han var for ung til at dø

Den tidligere toprytter Jens Veggerby er i chok over sin gamle mentors alt for tidlige død

Jens Veggerby er dybt berørt af nyheden om Gert Frank, hvis død kommer fuldstændigt bag på ham. Foto: Lars Krabbe
Jens Veggerby er dybt berørt af nyheden om Gert Frank, hvis død kommer fuldstændigt bag på ham. Foto: Lars Krabbe

Dybt berørt måtte den tidligere toprytter Jens Veggerby søndag konstatere det ufattelige, nemlig at hans gamle mentor og ven er død alt for tidligt. Gert Frank blev blot 62 år.

- Jeg er helt i chok. Jeg er lige kommet hjem fra en cykeltur, og så tikker en sms ind, og nu ringer du. Det er bare ikke til at tro, det her, for jeg har intet hørt om, at han skulle være syg eller noget, siger Jens Veggerby til Ekstra Bladet.

- Jeg har cyklet sammen med ham, siden jeg var en lille dreng, og han tog mig under sine vinger, da jeg var 14 år. Han hjalp mig, da jeg var en ny rytter på vej og tog mig med på sine træningslejre.

- Siden var han en stor inspirationskilde, og i mine øjne var han den største danske seksdagesrytter nogensinde, siger Jens Veggerby, som i dag driver virksomheden Veggerby Sport & Kultur.

- Det er et kæmpe navn i cykelsporten, som alt for tidligt er væk. Det var alt for tidligt for ham. Han var for ung til at dø, siger Veggerby, som selv er 56 år gammel.

Han vandt i sin karriere 13 seksdagesløb og deltog i både Tour de France og Giro d'Italia.

Jørgen V. Pedersen blev den anden dansker, som kom i den gule førertrøje i Tour de France. Foto: Tariq Mikkel Khan Sport og Spil Dansk Tour-legendes hukommelse hullet: Hjælp mig til at huske mine dage i gult

Se også: Verdensstjerne kommer til Danmark i juli

Se også: Riis hylder dansk komet efter stor triumf

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere