Dansk cykeltalent blandede sig med supersprinterne

Michael Valgren var med i afgørelsen på anden etape af Dubai Tour, men måtte se sig slået

(Arkivfoto: Jan Unger)
(Arkivfoto: Jan Unger)

Den danske mester i landevejscykling, Michael Valgren, var med i spurtafgørelsen, men måtte se andre slås om sejren på anden etape af Dubai Tour.

Valgren blev klemt en smule, da det hele skulle afgøres, og den unge Tinkoff-Saxo-rytter måtte derfor nøjes med en niendeplads.

Italieneren Elia Viviani (Sky) var hurtigst i spurten, hvor han henviste onsdagens etapevinder, Mark Cavendish (Etixx-Quick-Step), til andenpladsen.

Cavendish vinder tæt spurt i Dubai

Anden etape bød på 187 kilometer og var domineret af et udbrud på fem ryttere, der snart fik opbygget et betragteligt forspring.

Men da de store hold satte sig frem, svandt forspringet, og med 10 kilometer igen blev den sidste af de fem ryttere opslugt af feltet.

Dagens dramatiske højdepunkt stod Tinkoff-Saxo for, da tre af holdets ryttere, Robert Kiserlovski, Michael Kolar og Evgeni Petrov styrtede i samme sekvens, men efter de første meldinger kom ingen af dem noget alvorligt til.

Der resterer to etaper af Dubai Tour, som slutter lørdag.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.