Dansk cykling aflyser alle løb frem til maj

Danmarks Cykle Union (DCU) meddeler tirsdag, at dansk cykling aflyser alle løb frem til maj

- Danmarks Cykle Union følger som ansvarligt forbund myndighedernes påbud, anbefalinger og tiltag mod coronavirus - vi skal stå sammen om at bryde smittekæden. Derfor har vi besluttet med omgående virkning at aflyse alle cykelløb til og med 30. april 2020. Sådan skriver formand for DCU, Henrik Jess Jensen, på unionens hjemmeside. Foto: Rasmus Flindt Pedersen/Polfoto
- Danmarks Cykle Union følger som ansvarligt forbund myndighedernes påbud, anbefalinger og tiltag mod coronavirus - vi skal stå sammen om at bryde smittekæden. Derfor har vi besluttet med omgående virkning at aflyse alle cykelløb til og med 30. april 2020. Sådan skriver formand for DCU, Henrik Jess Jensen, på unionens hjemmeside. Foto: Rasmus Flindt Pedersen/Polfoto

Danmarks Cykle Union (DCU) oplyser tirsdag, at alle løb frem til og med 30. april aflyses.

Det fremgår af en skrivelse på unionens hjemmeside, hvor DCU-formand Henrik Jess Jensen slår fast, at man som ansvarligt forbund ønsker at følge myndighedernes påbud, anbefalinger og tiltag mod coronavirus.

- Derfor har vi besluttet med omgående virkning at aflyse alle cykelløb til og med 30. april 2020, skriver Jensen i erklæringen, som er udsendt på vegne af DCU-bestyrelsen.

- Det vil være dybt uansvarligt at begynde at udlægge eller fortolke eksperternes retningslinjer – vi må ikke løbe nogen risiko, og vi hverken kan eller vil som organisation foretage noget, der minder om lægefaglige analyser, vurderinger af smitterisiko i cykelsport eller lignende.

- Danmarks Cykle Union følger derfor konstant de officielle påbud, anbefalinger og retningslinjer, der udstikkes på idrætsområdet fra myndighederne – det gør vi netop for at være ansvarlige og ikke for at fralægge os ansvaret, lyder det.

Det fremgår, at beslutningen om at aflyse løbene kun ændrer sig, hvis myndighedernes anbefalinger eller påbud forandres. DCU undersøger aktuelt muligheden for at forlænge sæsonen i oktober.

Men indtil videre er der altså lukket for væddeløb på landevejene.

- Vi står midt i en af de mest alvorlige sundhedskriser i historien, og vores handlinger kan i bogstaveligste betyde forskellen på liv og død – og cykelsporten træder, som den naturligvis skal, i baggrunden for alt, der sker i disse dage, skriver Henrik Jess Jensen.

Det er ikke kun i dansk perspektiv, at cykelsporten går et forsømt forår i møde.

Tidligere tirsdag blev det meldt ud fra ASO, at monumenterne Paris-Roubaix og Liège-Bastogne-Lìege samt Fleche-Wallonne bliver udsat til en endnu ukendt dato. Det kan du læse meget mere om her!

Jakob Fuglsang bor i Monaco og arbejder i hele verden. Foto: Ernst van Norde Sport og Spil Mere europæer end dansker: Fuglsang regner ikke med at vende hjem

14 kommentarer
Vis kommentarer