Annonce:
Annonce:

Dansk EM-guldhåb slukket

Det danske hold i 4000 meter holdforfølgelsesløb måtte se sig slået med to sekunder i EM-semifinalen

Det danske hold får maksimalt bronze ved det igangværende EM i Schweiz.
 Foto: Gian Ehrenzeller/Ritzau Scanpix
Det danske hold får maksimalt bronze ved det igangværende EM i Schweiz. Foto: Gian Ehrenzeller/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Cykling

Det bliver maksimalt til en bronzemedalje for Danmarks hold i 4000 meter holdforfølgelsesløb ved EM i schweiziske Grenchen.

I semifinalen kunne det danske hold bestående af Niklas Larsen, Carl-Frederik Bévort, Theodor Storm og Rasmus Lund ikke følge med Storbritannien, som kørte sig i finalen.

Briterne åbnede marginalt bedre end Danmark og udbyggede hele vejen forspringet, som i mål lød på lige over to sekunder.

I kvalifikationen havde briterne været omkring et sekund hurtigere end Danmark, og briterne levede op til favoritværdigheden.

Danskerne var faktisk et sekund hurtigere end egen kvalifikationstid og dermed omtrent så hurtig som briternes ditto. Torsdagens danske tid lød på 3 minutter og 50,673 sekunder.

Briterne havde dog fundet yderligere fart til semifinalen og skar to sekunder af onsdagens tid.

Mens Danmark skal køre for at få bronze, så bliver finalen et anliggende mellem Storbritannien og favoritterne fra Italien.

De olympiske mestre var bedst i kvalifikationen, og anført af stjernen Filippo Ganna var italienerne også bedre end Frankrig i semifinalen. Vindertiden var dog kun marginalt bedre end Storbritanniens tid.

Finalen køres lidt før klokken 21 torsdag aften. Inden da skal danskerne køre for at hente bronzemedaljer.

Selv om nationerne kører stærkt ved EM i Grenchen, er tiderne langt fra de bedste, der er kørt inden for disciplinen.

Verdensrekorden tilhører Italien, som i finalesejren over Danmark ved OL i 2021 tordnede i mål i tiden 3 minutter og 42,032 sekunder.

Danmark vandt sølv ved sidste års EM.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

... Røveri, narko og drabforsøg

... Se tv-kokkens favorit

Annonce:
Imperiets skødehunde
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: