Dansk guldhåb mangler penge: Frygt for afsked

Det danske 4000 meter-hold er stadig favoritter til guld, men efter OL-udsættelsen risikerer holdet at mangle to vigtige folk i kulissen. De er kun ansat frem til og med august

Smilene var store, da Danmark får en måned siden i suveræn stil vandt VM i 4000 meter holdforfølgelsesløb. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
Smilene var store, da Danmark får en måned siden i suveræn stil vandt VM i 4000 meter holdforfølgelsesløb. Foto: Rasmus Flindt Pedersen

Guldtogtet er udsat, langtfra afblæst.

Det suveræne fire kilometer-hold skulle 5. august med over 60 kilometer i timen have drønet guld hjem til Danmark i Tokyo, men må ligesom alle andre OL-atleter væbne sig med tålmodighed.

Den gode nyhed er, at samtlige ryttere på landstræner Casper Jørgensens stærke hold har givet håndslag på, at de er klar til at forfølge drømmen og fortsætte i hvert fald et år endnu frem til OL.

Den dårlige er, at par vigtige folk i kulissen kun var ansat frem til og med OL i august 2020.

Danmark satte verdensrekord hele tre gange under VM i Berlin. Foto: Kacper Pempel/Ritzau Scanpix

De danske verdensrekordholdere råder over to specialister inden for aerodynamik og udstyr.

De har været med til at fintune det danske lyntog, men nu ved landstræner Casper Jørgensen ikke, om han og holdet får glæde af dem i forbindelse med det forsinkede OL.

- Det er et par specialister, som vi har været rigtig glade for, men udsættelsen giver os nogle udfordringer.

- Det kræver selvfølgelig noget ekstra økonomi, og vi skal se, om vi kan finde de lønkroner, så de forhåbentlig kan fortsætte, siger Casper Jørgensen til Ekstra Bladet.

For en måned siden vandt de danske cykel-supermænd i suveræn stil VM i Berlin og satte undervejs i i 4000 meter holdforfølgelsesløbet tre verdensrekorder.

4000 meter-holdet ved VM i Berlin

Kvalifikation 26. februar: 3.46,579 minutter (verdensrekord)
1. runde 27. februar: 3.46,203 minutter (verdensrekord)
Finale 28. februar: 3.44,672 minutter (verdensrekord)


De viste, at formen var, hvor den skulle være, og derfor ærgrer udsættelsen også landstræneren:

- Vi følte os klar til at udføre opgaven, og der er ingen tvivl om, at hvis vi kun ser på det sportslige, så ville jeg rigtig gerne have været til OL til sommer.

- Vi havde en fin plan og viste i Berlin, at formen går i den retning, at den skal. Så ja, vi havde gerne kørt nu, men vi vil stadig have et super konkurrencedygtigt hold til OL. VM viste, at det virker, hvad vi laver.

Casper Jørgensen (th.) har fået en ekstra udfordring, efter OL blev udsat. Her ses landstræneren sammen med verdensmester Michael Mørkøv, der er dansk OL-medaljehåb i parløb. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
Casper Jørgensen (th.) har fået en ekstra udfordring, efter OL blev udsat. Her ses landstræneren sammen med verdensmester Michael Mørkøv, der er dansk OL-medaljehåb i parløb. Foto: Rasmus Flindt Pedersen

Det er Lasse Norman Hansen, Niklas Larsen, Frederik Rodenberg Madsen, Julius Johansen og Rasmus Lund Pedersen, der i Tokyo skal sørge for guld til Danmark.

De træner i øjeblikket på landevejen og kan ikke træne på bane, da Ballerup Super Arena som følge af coronakrisen er lukket.

- Men det fungerer fint, og vi håber senere at kunne træne på banen med begrænset personel, siger Casper Jørgensen, som ikke har ændret en tøddel på målsætningen for det kommende OL:

- Vi går efter guld. Det er det, vi satser på, og det betyder meget, at alle fortsætter.

Også i parløb (Michael Mørkøv og Lasse Norman Hansen) og i omnium (Niklas Larsen eller Lasse Norman Hansen) har de danske herreryttere gode muligheder for at sikre OL-medaljer.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Storbritannien har vundet OL tre gange i træk. Her er holdet fra Rio i 2016. Foto: Eric Gaillard/Ritzau Scanpix
Storbritannien har vundet OL tre gange i træk. Her er holdet fra Rio i 2016. Foto: Eric Gaillard/Ritzau Scanpix

OL-vindere kan glæde sig over udsættelse

 

Mens der er ærgrelse i Danmark, er der glæde i Storbritannien.

Ved VM i Berlin var det britiske hold over fem et halvt sekund efter den danske guldfirer.

Det lyder måske ikke af alverden, men det er lysår i en disciplin, hvor hundrededele indimellem afgør forskellen på succes og fiasko.

Så selvom briternes fire kilometer-hold har vist sig som olympiske mestre i at time OL-formen perfekt, forlod de den tyske hovedstad med en fornemmelse af, at danskerne var for langt foran.

Nu har de tredobbelte olympiske mestre fået et år ekstra til at få styr på ben og udstyr, og det vil ifølge den danske landstræner Casper Jørgensen være en pæn fordel for konkurrenten:

- Jeg tror ikke, at de havde afskrevet sommerens OL, men det passer dem nok godt, at de isoleret set får et år til.

- Ved VM i Berlin lignede det ikke, at de ramte, hvor de gerne ville være.

Suveræne ved OL

OL 2008 i Beijing
Storbritannien: Guld (3.53,314 minutter, verdensrekord)
Danmark: Sølv (3.56,831 minutter)

OL 2012 i London
Storbritannien: Guld (3.51,659 minutter verdensrekord)
Danmark: Nummer 5 (3.57,369 minutter)

OL 2016 i Rio de Janeiro
Storbritannien: Guld (3.50,265 minutter, verdensrekord)
Danmark: Bronze (3.53,542 minutter)

Bedste tid af de tre tider under OL er valgt. I Storbritanniens tilfælde blev den sat i finalen.


Storbritannien blev nummer fem ved verdensmesterskaberne, hvor Danmark slog New Zealand med over fem sekunder i finalen og satte verdensrekord.

Ifølge Casper Jørgensen kan det blive nødvendigt med en verdensrekord mere i Tokyo i 2021 for at få guld:

- Tiderne bliver bare hurtigere og hurtigere, så vi skal forbedre os endnu mere og køre endnu stærkere.

Den danske verdensrekord lyder på 3.44,672 minutter for de fire kilometer.

Kampen mod Juventus kostede hele Inters hold to ugers karantæne, fordi Daniele Rugani siden blev testet positiv for coronavirus. Foto: Massimo Pinca/Ritzau Scanpix Italiensk fodbold - 25. mar. 2020 - kl. 10:33 Klar melding fra Inter: Eriksen kan rejse

Foto: Jens Dresling Anden sport - 25. mar. 2020 - kl. 10:00 Copenhagen Marathon er aflyst

Se også: Nu er uret sat i stå

6 kommentarer
Vis kommentarer