Dansk komet i stor triumf

Jonas Vingegaard kørte en flot 6. etape af Polen Rundt, som han vandt og samtidig kørte sig i førertrøjen.

Jonas Vingegaard havde en perfekt torsdag i Polen. Foto: Getty Images
Jonas Vingegaard havde en perfekt torsdag i Polen. Foto: Getty Images

Den danske cykelrytter Jonas Vingegaard leverede en fremragende præstation på 6. etape af World Tour-løbet Polen Rundt torsdag.

Læs meget mere om Vingegaard lige her: Se også: Rosas svigersøn knuste Contadors tid på bjerget: Nu bliver han prof

Den 22-årige danske Jumbo-Visma-rytter kom til mål på bjergetapen med to andre ryttere ved målstregen i byen Koscielisko, og her var danskeren stærkest.

Sejren betyder samtidig, at han fører løbet inden fredagens sidste etape med fire sekunder ned til nummer to.

I spurten torsdag henviste Team Ineos-rytteren Pavel Sivakov til andenpladsen og australieren Jai Hindley fra Sunweb.

Det er Vingegaards første sæson på World Touren og hans største sejr indtil videre.

De tre ryttere var sluppet væk fra favoritfeltet, som kom i mål små ti sekunder efter de tre i front.

På den sidste stigning af den 160 kilometer lange etape lignede det længe, at det jagtende favoritfelt ville nå op, men det skete aldrig.

Vingegaard kom perfekt ind til spurten på den lille bakke op til mål, da han sad i tredje position efter Sivakov, som måtte lukke hullet op til Jai Hindley, der var rykket lidt fra.

Med 200 meter til målstregen rykkede Vingegaard uimodståeligt, og han vandt med et solidt hul ned til Sivakov på andenpladsen.

Fredag venter endnu en bjergetape, hvor Jonas Vingegaard skal forsøge at forsvare sin førertrøje. Gør han det, ender han som samlet vinder af Polen Rundt, som vil være hans klart største bedrift til dato.

Polen Rundt har været overskygget af tragedien på 3. etape, hvor den 22-årige belgier Bjorg Lambrecht døde efter et styrt, da han slog hovedet ind i nogle betonrør i vejkanten.

Det betød, at 4. etape blev neutraliseret, men fra onsdag blev der igen kørt almindeligt cykelløb.

Se også: Supertalent vandt EM for afdød ven - dansker fik sølv

Se også: Styrtede mest uheldigt: Derfor døde cykeltalent

Se også: Rørende hyldest efter tragisk dødsfald

6 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere