Dansk mareridt: Stortalent i brutalt styrt i debuten

Unge Rasmus Byriel Iversen var i udbrud, men han styrtede og brækkede kravebenet i debut for Lotto Soudal

Foto: Lotto Soudal
Foto: Lotto Soudal

Den 21-årige danske cykelrytter Rasmus Byriel Iversen debuterede torsdag for cykelholdet Lotto Soudal.

Det blev både en fornem og ærgerlig debut, da danskeren var i udbrud i løbet på Mallorca, men endte med at styrte og brække sit kraveben.

Det oplyser Lotto Soudal i en pressemeddelelse.

Rasmus Byriel Iversen var impliceret i et massestyrt undervejs i løbet, og han blev efterfølgende bragt til et hospital i Manacor.

Holdet meddeler, at danskeren vil være ude med skaden i et par uger.

- Planen var, at Brian van Goethem og Rasmus Byriel Iversen skulle med i et udbrud, men kun hvis holdene på World Touren deltog. Før han anede det, så var Rasmus i spidsen af løbet sammen med to andre ryttere.

- Selv da han blev hentet, blev han nummer to på den fjerde stigning, men blot få minutter senere var han med i massestyrtet. Det stod klart med det samme, at han havde brækket kravebenet, siger Marc Sergeant, der er teammanager hos Lotto Soudal.

Rasmus Byriel Iversen er blot en af i alt 18 danske ryttere, der i denne sæson har kontrakt med hold på højeste niveau, World Tour.

Det er det højeste antal nogensinde.

Se også: Politianmeldt og smidt ud efter frækt foto

Se også: Dopingfældet toprytter: 'Man skulle være ekstremt dum og uvidende'

Se også: Ny dansk Tour-kaptajn skal være stjerne i Frankrig

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere