Dansk OL-håb slået helt ud: Kommer vist ikke tilbage

Hjertefejl har sat Casper Folsachs karriere i bero og tvunget ham til at opgive OL og kontrakt med norsk hold

Casper Folsach og Lasse Norman Hansen på podiet som sølvvindere ved VM i parløb i marts. Foto: Czarek Sokolowski/AP/Ritzau Scanpix
Casper Folsach og Lasse Norman Hansen på podiet som sølvvindere ved VM i parløb i marts. Foto: Czarek Sokolowski/AP/Ritzau Scanpix

Cykelrytteren Casper Folsach var indtil for nylig godt på vej mod sit tredje OL med det danske banelandshold.

Men planen om at køre banelandsholdet til guld i Tokyo blev slået i stykker, da den 26-årige rytter i efteråret fik konstateret en hjertefejl, så lægerne anbefalede ham at sætte karrieren i bero.

I dag regner den stærke tempomaskine med, at han har kørt sit sidste cykelløb på øverste niveau.

- Jeg er bevidst om, at jeg nok aldrig kommer tilbage. Chancerne er meget små, siger Casper Folsach.

- Det var et stort slag at få at vide, for jeg følte fortsat, at jeg udviklede mig og gjorde nogle ret store fremskridt år for år. Både i 2018 - og måske især i 2019.

- Det så rigtig godt ud i forhold til OL, og jeg så store muligheder for mig selv på banen og landevejen, fortæller han.

Se også: Årets 100 største: Et skørt resultat i finalen  

Casper Folsach er mentalt på vej videre og arbejder i dag som teknisk konsulent for det danske banelandshold.

Målet er faktisk det samme som før, blot uden ham selv i sadlen, nemlig OL-guld i Tokyo til de danske ryttere.

- Det har helt klart lettet overgangen for mig, at jeg kan være sammen med de samme mennesker. De er også mine gode venner.

- Det giver mig en stor tilfredsstillelse, at jeg føler, at jeg kan være en medvirkende faktor til, at vi forhåbentlig kan vinde OL-guld, fortæller han.

Nummer et på verdensranglisten
Casper Folsach kan se tilbage på en aktiv karriere, hvor han gennem mange år var en profil på baneholdet i 4000-meter-holdforfølgelsesløb. I 2016 var han med til at vinde OL-bronze i Rio.

Ambitionen var at gøre det endnu bedre til næste år i Tokyo, hvor han også var i spil til at køre parløb, der efter 12 års pause er tilbage på det olympiske program i Japan.

I parløb var Folsach i begyndelsen af 2019 nummer et på Den Internationale Cykelunions (UCI) verdensrangliste. På mange måder så alt særdeles lovende ud for ham.

Oveni i OL-planerne havde han på landevejen skrevet kontrakt fra 2020 med det norske cykelhold Uno-X.

Men så begyndte den stærke temporytter at mærke uregelmæssigheder med hjertet. Når han pressede kroppen til det yderste, kunne pulsen stige til langt over det, den skulle.

Han havde prøvet det samme i 2017, og dengang blev det klaret ved en operation. Casper Folsach troede derfor, han vidste, hvad der ramte ham igen i midten af 2019.

Kunne få hjertestop
Denne gang kunne lægerne umiddelbart ikke hjælpe ham. Efter lidt tid fik lægerne konstateret, at han havde arvæv på hjertemuskulaturen, muligvis forårsaget af en simpel infektion.

- Under maksimal fysisk udfoldelse kunne det forårsage ekstra hjerteslag. Det betød, at min præstationsevne faldt meget.

- Hjertet nåede ikke at tømme sig, så der kom ikke nok ilt ud til hele kroppen til de arbejdende muskler, men også hjernen. I værste fald kunne jeg besvime eller få hjertestop, fortæller han.

Karrierens sidste kamp. Dennis Ceylan endte med at rode rundt på gulvet til stævnet i Struer. Knap et år efter tager han handskerne på igen. Foto: René Schütze Sport og Spil Ramte muren efter karrierestop: Overvejede selvmord

En operation var for risikabelt, og da det samtidig kunne forårsage nyt arvæv, blev løsningen at tage en pause. På ubestemt tid. Og mest sandsynligt for altid.

- Jeg havde rigtig meget motivation til at fortsætte i mange år.

- Jeg tror også, at det er muligt at komme tilbage på højt niveau efter eksempelvis et års pause, hvis jeg holder mig sund og rask og laver daglig motion.

- Det er måske mere mentalt. Hvis jeg i et år har været indstillet på, at karrieren er ovre, så kan det være svært at komme tilbage, forklarer Casper Folsach og fortæller, at arvævet kan være der resten af livet.

Hurtigt ansat som konsulent for landsholdet
Efter lægernes dom skulle han på få dage omstille sig til en anden hverdag. Han vidste, at dagene ikke skulle bruges hjemme i sofaen på at se Netflix-serier, som han siger.

Stort set med det samme blev han ansat som konsulent for banelandsholdet til og med OL.

Det var muligt, fordi Casper Folsach gennem sin aktive karriere har været mere end blot almindelig optaget af præstationsoptimering. Han har læst tykke bøger om alt fra træning til kost og aerodynamik.

- Den viden har jeg løbende prøvet at implementere som rytter, og det er noget, vi på banelandsholdet ikke har haft nok fokus på. Vi har været bagud på det punkt i forhold til vores største konkurrenter.

- I det øjeblik jeg ikke længere skulle have styr på selv at træne og rejse rundt til løb, så havde jeg meget mere fokus på den del, forklarer han.

Bjarne Riis har i månedsvis været uden for rækkevidde for journalister, der vil vide noget om hans fremtidsplaner. Foto: Ernst van Norde. Sport og Spil Det store Riis-overblik: Her er op og ned i rygtestormen

Folsach er med til at udvikle og udvælge produkter, som de danske baneryttere kan bruge til OL. Han er også involveret i aerodynamiske testninger og hjælper med at optimere rytternes position på cyklen.

Det er heller ikke udelukket, at Casper Folsach trods det sandsynlige karrierestop alligevel ender hos prokontinentalholdet Uno-X.

Det kan være, at han ansættes i en rolle i lighed med den, han har på banelandsholdet.

- Jeg har været meget åben i processen med dem, og da jeg fik meldingen om, at jeg ikke kunne køre cykelløb, så gav det ikke mening at have en kontrakt for de næste to år.

- Efter OL er jeg ikke afklaret med, hvilken vej jeg skal gå, men jeg regner med at blive inden for cykelsporten og være inde over optimering af udstyr, aerodynamik, rullemodstand og friktion.

- Det kan også være noget helt andet, siger Folsach.

OL i Tokyo afholdes fra 24. juli til 9. august.

Se også: Skønhed afviste Ronaldo: Han havde ikke en chance

Diego Maradona nu om dage...Foto: Agustin Marcarian/Reuters/Ritzau Scanpix Italiensk fodbold - 14. dec. 2019 - kl. 21:32 Model optrådte i Maradona-trøje - det skulle hun ikke have gjort

Se også: Folk flækker af grin over tennisstjernens 'kostume'

Flere Brøndby-spillere er formentlig ansat på forskerordningen, viser Ekstra Bladets research. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix Sport og Spil Disse 32 Superliga-profiler får stor skatterabat

Sport og Spil Chefingeniøren: Kevins fremgang skjult af ringe bil

Kim Brink leverede sit svendestykke, da han forberedte sig til - og orkestrerede sit mandskab til den legendariske sejr i Madrid. Foto: Lars K. Mikkelsen/Ritzau Scanpix Sport og Spil Sad på lokum hele natten før miraklet i Madrid

1 kommentar
Vis kommentarer