Annonce:
Annonce:

Dansk profil står bagerst i kontrakt-køen efter lorteår

Skader, sygdom og deraf manglende resultater har stillet Matti Breschel dårligt i kampen om en ny kontrakt - men han tror stadig på, at han skal køre WorldTour efter nytår

Matti Breschel er fortrøstningsfuld i forhold til at få en ny kontrakt på WorldTouren - men han har også accepteret, at han formentlig må vente lige til det sidste med at få sin fremtid på plads. Foto: Claus Bonnerup
Matti Breschel er fortrøstningsfuld i forhold til at få en ny kontrakt på WorldTouren - men han har også accepteret, at han formentlig må vente lige til det sidste med at få sin fremtid på plads. Foto: Claus Bonnerup
Annonce:
Følg Cykling

2016 har ikke været det år, Matti Breschel håbede på.

Under forårsklassikerne, der normalt er hans store udstillingsvindue, var han syg, og da han efter seks års pause endelig vendte tilbage til Tour de France i sommer, nåede han knap at køre 14 etaper, inden han blev sendt ud af et styrt, der kostede en dyb flænge omkring knæet.

Nu er den 31-årige Cannondale-rytter tilbage i vigør og kæmper for at sikre sig en kontrakt for den kommende sæson - men det er ikke nemt.

- Jeg har haft en rigtig lortesæson og har ingen resultater at vise frem.

- For at være helt ærlig, så har jeg været rundt til alle holdene - det bliver man nødt til i min situation. Jeg har talt med dem alle, og jeg taler stadig med flere af dem, siger Matti Breschel til Ekstra Bladet.

Matti Breschel måtte forlade Tour de France stærkt forslået og med en alvorlig flænge omkring knæet. Foto: Claus Bonnerup
Matti Breschel måtte forlade Tour de France stærkt forslået og med en alvorlig flænge omkring knæet. Foto: Claus Bonnerup
 

Annonce:

Han har ingen agent og står derfor selv for alle forhandlinger, der indtil nu kun har været med WorldTour-hold. Han vil ikke - selv om det ikke ser helt lyserødt ud - kigger mod hold i lavere rækker. Selv om han i princippet ikke kan tillade sig at være kræsen.

- Nej, det er jo lige det. Der er ingen tilbud på bordet, men jeg er sikker på, at jeg nok skal køre WorldTour næste sæson.

- Jeg må bare acceptere, at jeg står bagerst i køen. Så jeg må vente på, at alle kabalerne på holdene går op og så se, hvor jeg kan komme hen.

- Men det ville være rart snart at få en afklaring, for det fylder meget oppe i hovedet, siger den danske rytter.

Mangler fart i benene
Efter mere end to måneders skadespause gjorde han i lørdags comeback i bjergløbet Giro dell'Emilia, hvor han udgik, men tog så lidt revanche dagen efter i Gran Premio Bruno Beghelli, hvor han blev nummer 11.

Efter en fridag mandag skal han tirsdag køre Tre Valli Varesine, og onsdag er der Milano-Torino på programmet, inden han skal i ilden ved VM i Qatar, der køres 16. oktober.

Annonce:

Inden da skal han gerne nå at have fart i benene - men det bliver svært på grund af løbsprogrammet.

- Formen er god - jeg blev da nummer 11 i mit sidste løb - men jeg kan mærke, at jeg i den grad mangler at få kørt løb. Desværre har vi ikke flere inden VM - så jeg skal ud bag min far på scooter for at få lidt fart i benene, siger Matti Breschel, der under VM skal køre for et godt resultat til Magnus Cort.

Her er den danske holdkaptajn ved VM

Danske prof-ryttere på desperat jobjagt

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

DAGENS EB+

Annonce:
Selv ikke en prins kan få det hele
Annonce:

Mystisk mordkomplot

Annonce:
Annonce:
Annonce: