Dansk skuffelse: Misser Tour de France for første gang i otte år

Lotto-Soudal har udtaget sin trup til Tour de France. Den danske rytter Lars Bak er ikke iblandt

Foto: Ernst van Norde
Foto: Ernst van Norde
Følg Cykling

Den danske cykelrytter Lars Bak må for første gang i otte år se Tour de France fra sofaen.

38-årige Bak er nemlig ikke blandt de ryttere, som det belgiske mandskab Lotto-Soudal har udtaget til verdens største etapeløb.

På Twitter har Lotto-Soudal offentliggjort en video, hvor de otte ryttere, der skal repræsentere holdet på de franske landeveje, får en sms om deltagelsen.

Det er første gang siden 2010, at Bak ikke er med i Touren. Til gengæld udgøres Lotto-Soudal-holdet af stjerner som André Greipel, Tiesj Benoot og Thomas De Gendt.

Bak har kørt for det belgiske hold siden 2012 efter to år på HTC-holdet. Før det kørte han blandt andet for Team CSC.

Blandt Lars Baks største resultater er en etapesejr i Giro d'Italia i 2012 og et dansk mesterskab i 2005. Han har også været med til at vinde holdtidskørsler i Giroen og Vuelta a España.

Hans bedste placering i Tour de France var i 2015, hvor han blev nummer 37. I mange år har han haft en rolle som hjælperytter for holdets stjerner.

Lotto-Soudals hold består i år af følgende ryttere:

André Greipel, Marcel Sieberg, Tiesj Benoot, Jens Keukeleire, Jelle Vanendert, Jasper de Buyst, Thomas De Gendt og Tomasz Marzcynski.

Dansk toprytter rystet over dødsfald: Så ham ligge i vejkanten

Vilde ben vækker opsigt: Nu føler jeg mig klar

Stor dansk indsats bag talentets sprintsejr

Vi hører her ouverturen til en mulig katastrofe

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.