Annonce:
Annonce:

Dansk stjerne pakket helt ind: - Det var perfekt

Selvom tirsdagens sprinteretape ikke lige var Jonas Vingegaards kop te, så nød han at blive passet og plejet af sine Jumbo-Visma-holdkammerater

Jonas Vingegaard bliver nu serviceret som en kaptajn. Foto: Benoit Tessier/Reuters/Ritzau Scanpix
Jonas Vingegaard bliver nu serviceret som en kaptajn. Foto: Benoit Tessier/Reuters/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Cykling

VALENCE (Ekstra Bladet): Det kan godt være, at Jonas Vingegaard startede dette års Tour de France ydmygt og som arbejdsbi på Jumbo-Visma.

Men efter Primoz Roglics exit er den 24-årige dansker rykket øverst i hierarkiet, hvilket blev slået fast på hviledagen mandag.

Tirsdag var så første Tour-dag som beskyttet rytter - og det nød han, selvom etapen ikke just passede ham.

- Jeg ved ikke, om jeg specielt kan lide etaper som denne her, men generelt kan jeg godt lide at kæmpe for klassementet.

- Det var meget nervøst mod slut, men heldigvis passede holdet godt på mig og sikrede sig, at jeg holdt mig ude af prblemer. Det var perfekt, sagde Jonas Vingegaard i mål

Som en ægte klassementrytter sad han med helt fremme og kunne se holdkammerat Wout Van Aert sprinte sig ind på andenpladsen efter Mark Cavendish (Deceuninck-Quickstep), der tog sin tredje etapesejr i år.

I morgen bliver det markant anderledes, når feltet kører sydpå til Provence og to gange skal køre over Mont Ventoux.

En dag for bjergryttere og klassementfolk - og en dag, danskeren har set frem til.

- Jeg tror, at det helt sikkert bliver en hård dag. Forhåbentlig har jeg gode ben - men vi må se i morgen, lyder det forsigtigt.

Jonas Vingegaard ligger nummer fire i klassementet 5.32 minutter efter UAE's Tadej Pogacar.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Med jobcentrene har politikerne skabt en mur mod den sunde fornuft
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: