Dansk stjerne rystet over bilister: Jeg bliver skræmt

Kommentarerne i kølvandet på Andreas Byskov Sarbos dødsfald har rystet Michael Mørkøv

Andreas Byskov Sarbos tragiske dødsfald fredag under cykelløbet Tour de Himmelfart, har nu fået Michael Mørkøv til tasterne.

Den danske mester i linjeløb er chokeret over den måde, dødsfaldet er blevet kommenteret på de sociale medier, hvilket han gør rede for i et Facebook-indlæg grundlovsdag.

Han indleder med at skrive 'Lad os nu passe godt på hinanden' i indlægget, der gennemgående handler om cyklister på vejene i Danmark - og de mange bilister, der enten ikke kører ordentligt eller ikke bryder sig om cykelrytterne på asfalten.

- Dialogen om større respekt og forståelse i trafikken er tvingende nødvendig og sørgeligt aktuel efter den tragiske ulykke, som endte med i et cykelløb i Kr. Himmelfartsferien at tage livet fra en kollega - en ung og ambitiøs cykelrytter, Andreas.

Han skriver, at 'det står grelt til på landevejene'.

- Om nogen ved jeg, at vi i blandt os cyklister har rigtigt mange, der kører alt for vanvittigt i trafikken. Folk, som breder sig på vejen og ikke respekterer deres medtrafikanter. Som skræmmer både fodgængere og bilister med en alt for aggressiv kørsel, skriver han og opfordrer til, at man tænker sig mere om som cyklist.

Brian Holm var for påvirket at dødsfaldet til at kommentere Giro d'Italia. Foto: Claus Bonnerup. Cykling - 1. jun. 2019 - kl. 17:02 Forlader tv-studie efter dødsfald: - Umuligt at speake

- Det er en skændsel for os alle at se grupper køre tre og fire ved siden af hinanden, uanset om det er på en cykelsti, en stor eller lille vej (...) Og så skal farten sænkes gennem byerne, hvor børn og fodgængere kan komme til at opholde sig på cykelstien.

- Men jeg bliver altså decideret skræmt over de mange mennesker, der her på Facebook kan finde på at kommentere på en ung mands tragiske dødsfald med henvisning til, at 'vi' cykelryttere selv er ude om det. 'Vi' kan jo bare lade være at lege Tour de France, skrubbe ind på cykelstien, køre på række og ikke være til gene for bilister.

- Det er en utrolig farlig og egoistisk holdning at have til sine medmennesker. 'Vi' cykelryttere vil altid være den svage trafikant og derfor aldrig have en chance, hvis den tilgang til verden får lov til at gå upåtalt hen, skriver Michael Mørkøv.

Du kan læse hele hans indlæg herunder, hvor han også forklarer, hvorfor rytterne ind imellem vælger at køre to og to, og hvordan det er at opleve, når bilister spytter efter dem, bruger deres sprinklervæske eller forsøger at afspore rytterne.

111 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere