Dansk teamejer: - Perfekt med dansk Tour-start i 2022

Riwal-Readynez har på grund af coronakrisen mistet en navnesponsor, men klarer sig gennem 2020 - og ser gerne, at den danske Tour-start bliver udskudt et år

Steffen Kromann under en træningslejr i Spanien med Riwal-Readynez. Til venstre ses sportsdirektør Michael Blaudzun. Foto: Ernst van Norde.
Steffen Kromann under en træningslejr i Spanien med Riwal-Readynez. Til venstre ses sportsdirektør Michael Blaudzun. Foto: Ernst van Norde.
Følg Cykling

Mens arrangørerne af den danske Tour-start i 2021 afviser at tale om en udskydelse af det enorme arrangement på grund af kollisionen med EM i fodbold, er der andre, der ser store muligheder i at flytte Le Grand Départ i Danmark ud i fremtiden.

En af dem er Steffen Kromann, som er direktør for og medejer af det danske Pro Team Riwal-Readynez. 

- Det giver god mening for os at flytte Tour-starten til 2022. Vi er selvfølgelig presset tilbage på grund af coronakrisen, og vi er i gang med at genstarte hele vores setup, siger Steffen Kromann til Ekstra Bladet.

- Det er klart, at hvis vi får endnu et år, hvor vi kan arbejde frem mod en Tour-start på dansk grund, så er vores chance for at stille til start meget større.

Holdet, der har base i Odense, skifter snart navn, idet Readynez efter fælles aftale er trådt ud af sponsorkredsen som konsekvens af vældige tab på grund af coronakrisen. En anden nuværende sponsor træder i stedet et skridt op i sponsorhierarkiet og sikrer sammen med en mindre lønnedgang for alle ansatte holdets overlevelse, fortæller Kromann.

- Vi skal have en ny co-sponsor til 2021, men det er klart, at hvis vi skal gøre os håb om at stille til start i Tour de France i København, så er chancen meget større, hvis det først bliver i 2022, siger Steffen Kromann.

Steffen Kromann trykker hånd med Casper Pedersen fra Team Sunweb på den populære træningsstigning Coll de Rates nær Calpe i Spanien. Foto: Ernst van Norde.
Steffen Kromann trykker hånd med Casper Pedersen fra Team Sunweb på den populære træningsstigning Coll de Rates nær Calpe i Spanien. Foto: Ernst van Norde.
 

- Generelt tror jeg også, at man kan opbygge en endnu større bevågenhed om Touren i Danmark, når arrangementet kolliderer med en kæmpe begivenhed som EM i fodbold.

- Det bliver dyrt at flytte Tour-starten, og en flytning vil blive svær at sluge for mange, som har lagt mange kræfter i at få alt til at klappe i sommeren 2021, siger Steffen Kromann.

- Men jeg synes, det generelt giver mening at flytte Tour-starten til 2022, siger han.

Ikke mindst den evige jagt på sponsorer ville blive lettere, hvis sponsoren kunne blive stillet en Tour-start i København i udsigt i 2022, erkender Kromann.

Riwal-Readynez genstarter sæsonen med det franske etapeløb La Route d'Occitanie, der har deltagelse af blandt andre Chris Froome (Ineos), Romain Bardet (Ag2r) og Thibaut Pinot (FDJ).

‘Nu er det godt nok op ad bakke’

Kræver Tour-forklaring: - En maveplasker

Dansk Tour-bombe: Starten er i fare

Folk med høj uddannelse, der opfører sig top-idiotisk

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.