Annonce:
Annonce:

Dansk teknik-nørd får hjælp af legender til at slå verdensrekord

Martin Toft Madsen, der torsdag for tredje gang blev dansk mester på enkeltstart, vil slå time-verdensrekorden - og en stribe danske koryfæer står klar med en hjælpende hånd

Martin Toft Madsen mener, at det er muligt at slå Bradley Wiggins' time-verdensrekord. Foto: Niels Meilvang/Ritzau Scanpix
Martin Toft Madsen mener, at det er muligt at slå Bradley Wiggins' time-verdensrekord. Foto: Niels Meilvang/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Cykling

NYKØBING FALSTER (Ekstra Bladet): For to år siden tog Martin Toft Madsen fusen på alle, da han blev dansk mester i enkeltstart.

Året efter var der knap så mange, der måbede, da han gentog bedriften – og i år var det nærmest forventet.

Hattricket kom da heller ikke så meget bag på den 33-årige BHS-Almeborg Bornholm-rytter, der på de 40 km i og omkring Nykøbing Falster slog U23-verdensmesteren Mikkel Bjerg (Hagens Berman Axeon) med 25 sekunder og sin klubkammerat Rasmus Quaade med 47 sekunder.

- Det går meget godt. I dag var jeg mere favorit end første gang, jeg vandt. Og jeg kører også hurtigere, end jeg gjorde sidste år og forrige år, men de andre kører også stærkere, så det er ikke nemt. Men jeg prøver at holde mig på toppen, og det går jo stadig godt, sagde han grinende i mål på Torvet i Nykøbing.

Annonce:

Martin Toft Madsen kunne for tredje gang i træk lade sig hylde som dansk mester på enkeltstart. Foto: Niels Meilvang/Ritzau Scanpix
Martin Toft Madsen kunne for tredje gang i træk lade sig hylde som dansk mester på enkeltstart. Foto: Niels Meilvang/Ritzau Scanpix

Ingeniøren med hang til tekniske forbedringer på absolut nørd-basis har dog ikke tænkt sig at hvile på laurbærrene. For allerede søndag tager han på højdetræning i Livigno.

Det skal forberede ham på et rekordforsøg på timen 26. juli i Mexico City på banen, hvor Ole Ritter i 1968 satte sin verdensrekord i disciplinen.

Martin Toft Madsen satte sin danske rekord i januar, da han kørte 52,324 kilometer – men han mener selv, at han kan baske Bradley Wiggins’ verdensrekord på 54,526 kilometer. Selv om han skal forbedre sig mere end to kilometer.

- Det er en del. Men jeg synes, at det er meget realistisk. Jeg kørte i januar, og siden da har jeg bygget på formen, og jeg har optimeret på materiellet. Og så er banen i Mexico hurtigere.

- Så ud fra de målinger, jeg har, så vil jeg sige, at det absolut er muligt, siger Martin Toft Madsen.

Sådan en begivenhed er ikke helt billig. Derfor har holdet kastet penge i projektet, ligesom der er iværksat en fundraising på Facebook.

Annonce:

Bradley Wiggins slog eftertrykkeligt timerekorden i 2015. Den vil Martin Toft Madsen have fingrene i. Foto: Adam Davy/PA/Ritzau Scanpix
Bradley Wiggins slog eftertrykkeligt timerekorden i 2015. Den vil Martin Toft Madsen have fingrene i. Foto: Adam Davy/PA/Ritzau Scanpix

Og netop via den er der økonomisk opbakning fra nogle af de mest feterede danske cykelryttere gennem tiderne.

Således har DPCC, Danske Professionelle Cyklisters Club, der blandt andre tæller Bjarne Riis, Rolf Sørensen og Brian Holm, nemlig støttet forsøget med 5000 kroner.

- Vi har jo skrevet en bog, som har givet lidt penge, og så opstod den idé, at de skal bruges til at hjælpe nogen. Og så var det Rolf (Sørensen, red.) og Per Bausager, der foreslog, at vi skulle hjælpe Martin Toft, som på Facebook forsøger at rejse penge til sit timerekordforsøg.

- Vi kan alle sammen godt lide Martin Toft, for han er sådan en nørdet professortype, som gør tingene på sin måde. Han er en atypisk landevejsrytter, og det har en vis charme. De andre ryttere har store hold bag sig og bliver bakket op, men her er en rytter fra et lille, sympatisk hold som Team Bornholm, som forsøger at bide skeer med de store, siger klubbens præsident Brian Holm.

Annonce:

Han krydser fingre for, at Martin Toft Madsen i Mexico City kan true den eksisterende verdensrekord.

- Der er noget specielt over timerekorden, og det kunne være sjovt, hvis der kom en dansker, der kunne slå Wiggins. Jeg oplever, at der er stor opbakning til Martin Toft, men der er brug for mere, og folk skal jo også vide, at indsamlingen er i gang.

- Jeg kan godt lidt Martin Toft, som jeg nogle gange møder, når vi træner. Han er ingeniør, og han regner og dividerer og er en nørd på den gode måde. Det er altid dem, der kører stærkt. Han er god reklame for cykelsporten, og jeg håber virkelig, at han kan udfordre Wiggins, som har vundet Tour de France, siger Brian Holm.

Dansk skuffelse: Misser Tour de France for første gang i otte år

Storhold raser mod Tour-legende: Det er uansvarligt!

 

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Danmark skylder ikke Grønland noget
Annonce:

skandale-skole

skandale-skole

skandale-skole

skandale-skole

skandale-skole

skandale-skole

skandale-skole

skandale-skole

skandale-skole

skandale-skole

skandale-skole

skandale-skole

skandale-skole

skandale-skole

skandale-skole

skandale-skole

skandale-skole

Annonce:
Annonce:
Annonce: