Det kører på skinner for Mads Würtz Schmnidt (Katusha). Både kærligheden og karrieren er i gear.
Først fik han sig selv i fokus med talrige offensive ridt under årets Tour, og nu har han så sat ring på kæresten Louise Dahl.
Det fremgår af parrets instagram-profiler, hvor begejstringen over udsigten til at blive mand og frue ikke er til at tage fejl af.
- Hun sagde ja! Jeg skal tilbringe resten af mit liv med denne fantastiske pige. Hun er min klippe og min støtte gennem alle de svære stunder skriver Mads Würtz Schmidt.
- Hun er den sødeste og mest glade person i mit liv - altid klar med et smil og et grin. Jeg ser frem til resten af vores liv.
De flotte ord er gengældt til fulde andetsteds på det sociale medie.´
- Jeg sagde ja! Jeg kan ikke vente med at blive din kone. Jeg er så glad og lykkelig hver eneste dag med dig. Jeg kan ikke vente med at tilbringe resten af mit liv med dig. Jeg elsker dig, skriver Louise Dahl på sin profil.
Parret bor allerede sammen i Girona, der er kendt for at være en populær base for professionelle cykelryttere. Lige nu er en stor del af dem dog bortrejst, da der er VM i Yorkshire.
Her er Mads Würtz Schmidt dog ikke en del af det danske landshold, som i år tæller Jakob Fuglsang, Michael Valgren, Mads Pedersen og Christopher Juul Jensen, Magnus Cort, Michael Mørkøvm Kasper Areen og Casper Pedersen.
Den kommende gom har dog tidligere gjort sig flot bemærket på selvsamme scene, da han i 2015 blev U23-verdensmester.
Debriefing fra Singapore: Jobsikkerhed til Kevin