Annonce:
Annonce:

Dansk triumf: Skjelmose vinder etape

Trek-Segafredos danske rytter Mattias Skjelmose Jensen vandt lørdag 4. etape af det franske etapeløb Étoile de Bessèges

Mattias Skjelmose sejrede lørdag foran store navne i Frankrig. Arkivfoto: Ernst van Norde
Mattias Skjelmose sejrede lørdag foran store navne i Frankrig. Arkivfoto: Ernst van Norde
Annonce:
Følg Cykling

På lørdagens dronninge-etape af Étoile de Bessèges var danske Mattias Skjelmose Jensen stærkest af alle på den stejle, afgørende stigning, Le Mont Bouquet.

I finalen, der altså sluttede opad, kunne kun amerikanske Neilson Powless følge med Skjelmose, men danskeren var hurtigst på stregen og kan dermed fejre sin første sejr i 2023.

Af andre stærke navne, som Skjelmose satte på plads, kan nævnes Pierre Latour, Pavel Sivakov og Thibaut Pinot.

Med sejren kører danskeren sig oven i købet i løbets førertrøje inden sidste etape søndag - her køres en enkeltstart på 10,6 kilometer.

Mads Pedersen havde også en aktie i Skjelmoses sejr lørdag.

Eksverdensmesteren førte således favoritgruppen hen til foden af Le Mont Bouquet og fik gjort nogle af Skjelmoses konkurrenter en smule møre med et hårdt tempo.

Da Pedersen slog ud, var det Skjelmoses opgave at gøre arbejdet færdigt. Neilson Powless stak af fra gruppen, der blev mindre og mindre.

2,5 kilometer fra mål kørte Skjelmose så væk i jagten på amerikaneren. Ingen kunne følge med danskeren, der med 1,5 kilometer til mål indhentede Powless.

Skjelmose prøvede indledningsvist at køre fra Powless, men opgav. De to fulgtes derfor længe ad, indtil danskeren lidt over 100 meter fra mål - lige inden et skarpt sving - angreb.

Powless prøvede at hænge på, men danskeren var kommet for langt frem, og Skjelmose kunne køre over målstregen med knyttede næver.

Sejren er Skjelmoses blot tredje i karrieren.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Støjberg er bare på toppen
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: