Dansk triumf! Valgren vinder stort løb

Michael Valgren kom først over stregen i stort, belgisk cykelløb lørdag

Valgren triumferer i Belgien! Foto: AP
Valgren triumferer i Belgien! Foto: AP

World Tour-løbet Omloop Het Nieuwsblad i Belgien fik lørdag en dansk vinder, da Michael Valgren fra Astana-mandskabet tordnede først over målstregen.

Valgren var med i et udbrud, i det 196 kilometer-lange løb fra Gent til Ninove, der viste sig at holde frem til to kilometer til målstregen. Så angreb den danske profil og kørte alene over stregen kort efter.

Løbet markerer starten på en periode med flere historisk vigtige løb i Europa og åbner som sådan også den belgiske klassikersæson.

Rutemæssigt er Omloop Het Niewsblad en miniudgave af Flandern Rundt med passage af mange af de hellingen - korte stejle stigninger - og pavéer, som definerer så mange af de belgiske forårsløb.

Med otte pavéstykker og 13 hellingen undervejs var der lagt op til et hårdt udskilningsløb. Og det holdt stik.

Valgren sad sammen med to andre Astana-folk i udbrydergruppen, men med flere hurtige folk i gruppen, vidste de tre, at der skulle ske noget, inden de nåede til mål.

- Gitte og jeg brugte meget mere tid på Michael end på hans søskende, selv om vi altid har forsøgt at give børnene lige meget opmærksomhed, indrømmer Søren Valgren, her foran sin kutter Kansas. Foto: Claus Bonnerup Sport og Spil Sørens søn leverede kæmpe dansk triumf: Tja, fisker kunne han jo ikke blive

- Gatto og Lutsenko er hurtige, så jeg skulle angribe. Jeg slog kontra på Vanmarcke. De tøvede i fem sekunder, og jeg kom væk. Det var hårdt, men jeg vandt, sagde Michael Valgren ifølge feltet.dk umiddelbart efter sejren.

Allerede fra starten stak et større udbrud af sted, og i det sad Valgrens landsmand, Michael Carbel (Fortuneo). Bronzemedaljevinderen fra U23-VM sidste år og hans følgesvende opbyggede et forspring på fem minutter, før hovedfeltet bag dem skruede bissen på.

Favoritterne begyndte at røre på sig, og også styrt på de stejle bakker kom i spil.

Optimismen blomstrer
Da de seneste to års vinder af løbet, Greg van Avermaet (BMC), angreb på Molenberg omkring 50 kilometer fra målstregen, var feltet reduceret til omkring 40 ryttere. Nogle af dem slog kontra, og blandt andre danske Christopher Juul-Jensen (Mitchelton-Scott) kom fri. Også Magnus Cort (Astana) var synlig.

Efter passagen af dagens niende helling, Berendries, var Tiesj Benoot (Lotto Soudal) kommet alene afsted, og feltet bagude samlede sig med viden om, at finalen ville være præget af modvind, og at Benoot ville få det svært i soloudbruddet.

25 kilometer fra mål var der samling, og afgørelsen skulle falde på Muur van Geraardsbergen og Bosberg.

På Muur van Geraardsbergen angreb Sep Vanmarcke (EF Education First- Drapac), og efter Bosberg sad 12 ryttere i front - blandt dem Michael Valgren med to Astana-holdkammerater.

Med seks kilometer til mål var hovedfeltet 40 sekunder bagude, og Astana kunne spille trumferne over flere momenter for at forhindre den massespurt, Astana-trekløveret nok ville komme til kort i.

Optimismen blomstrer forud for Flandern Rundt, som Valgren debuterede i sidste år med en 11. plads.

- Jeg passer godt til disse løb. Du skal også have held. Det er stressende, men sjovt. I går så jeg Flandern Rundt fra 2010 og så Fabian (Cancellara, red.) vinde. Jeg talte med ham for tre uger siden i Monaco, så måske er det ikke helt tilfældigt, at jeg vandt i dag, sagde den danske sejrherre.

Michael Valgren er den første danske vinder af løbet nogensinde.

Lukacz Wisniowski (Sky) tog andenpladsen foran Sep Vanmarcke, Jasper Stuyven (Trek-Segafredo) og Philippe Gilbert (Quick-Step).

Se også: Danske Christina sikrer dansk dobbelt-succes i Belgien

Se også: Dansker-hold i penge-problemer: Fuglsang kan blive arbejdsløs

Se også: Vandt danskernes hjerter i Tour'en - nu stopper han

Se også: Bizar dopinganklage mod tidligere Riis-rytter: Hans kæbe har ændret form

1 af 2 
2 af 2 Valgren triumferer i Belgien! Foto: AP
41 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere