Dansk undren: - Tarveligt at være hellig

Cofidis-rytteren Jesper Hansen mener fortsat, at det var den rigtige beslutning at forkorte 19. etape

Giroens løbsdirektør var rasende og truede med advokater, da rytterne forkortede etapen.

Lørdag var der ingen kilometer-rabat. Jesper Hansen (Cofidis) måtte køre fuld etapelængde, inden han gjorde stop i Sestriere.

Her skinnede solen ned over det populære rejsemål, og scenen stod på den led i skarp kontrast til det, danskeren havde oplevet dagen forinden i Morbegno.

Forud for 18. etape blev feltet mødt af voldsomme regnskyl, og starten endte i det rene kaos.

Programmet lød på 258 kilometer, men det ville rytterne ikke være med til, og efter en afstemning valgte de at protestere. 16 af de tilbageværende 20 hold udtrykte ønske om en afkortning af etapen, og i sidste ende blev distancen næsten blev halveret.

Jesper Hansen har en klar holdning til kaosset omkring Giroens 19. etape, der blev afkortet med mere end 100 kilometer. Arkivfoto: Ernst van Norde
Jesper Hansen har en klar holdning til kaosset omkring Giroens 19. etape, der blev afkortet med mere end 100 kilometer. Arkivfoto: Ernst van Norde
 

Siden har diskussionen raset i medierne. Ifølge Ekstra Bladets oplysninger har flere sportsdirektører omkring feltet været uenige i beslutningen.

Ligesom der angiveligt er opstået tvivl om, hvorvidt protesten fra rytterne reelt havde så stor opbakning, som afstemningen indikerede.

Men det giver Jesper Hansen ikke meget for.

- Det var en fin beslutning. Det virkede også til, det var en beslutning, der var rimelig enighed om, da vi stod ved startstegen, siger Hansen til Ekstra Bladet.

- Jeg synes, det er lidt tarveligt, at der er nogle, som skal være hellige bagefter og sige, at de ikke var en del af beslutningen. Der var ikke nogen, der sagde de andre imod. Da vi stod i teltet inden start, virkede det til. at alle var enige om, vi skulle køre lidt kortere, fortæller Cofidis-danskeren.

Foto: Luca Bettini/Ritzau Scanpix Cykling Kæmpe Giro-kaos: Forkorter etape

Mikkel Honoré har haft en begivenhedsrig Giro. Foto: Tim de Waele/Getty Images Cykling Dansk frieri går verden rundt: Må vente med kysset

22 kommentarer
Vis kommentarer