Dansk verdensmester betaler prisen: Udgår med sygdom

Mads Pedersen udgik af det første løb, han kørte, efter han søndag vandt den regnbuefarvede trøje

Mads Pedersen blev hyldet af venner og familie, da han landede i København efter triumfen i sidste weekend. Video/redigering: Rasmus Flindt/Kristian Hansen

Verdensmesteren i landevejscykling, Mads Pedersen, betaler nu prisen for en ekstremt travl uge med rådhuspandekager, autografer og fest.

Lørdag trillede han ud til sit første løb i den regnbuefarvede VM-trøje med sygdom i kroppen.

- Som du nok kan høre på stemmen, så knaser den lidt. Det er en del af, hvad der er sket hele ugen, hvor jeg har tonset rundt til diverse arrangementer. Jeg ville ikke have været dem foruden. Men jeg betaler prisen nu, sagde Pedersen forud for løbet Tour de l'Eurométropole til Ritzaus Bureau.

Og det blev ingen stor succes for den danske verdensmester.

Hans arbejdsgiver, Trek-mandskabet, kunne lørdag eftermiddag bekræfte via Twitter, at Mads Pedersen, der var forsvarende vinder af løbet, var stået af undervejs med sygdom i kroppen.

Det efter en helt vild uge, der blandt andet kunne ses ved holdpræsentationen i Belgien.

Her gik speakeren en oktav op, da han skulle præsentere Pedersen som sidste rytter. Hans messende stemme brager ud over torvet om, hvordan danskeren har 'trodset elementernes' rasen på vej mod VM-guldet.

Overborgmester Frank Jensen ville også have en snak med verdensmesteren. Foto: Ida Guldbaek Arentsen/Ritzau Scanpix
Overborgmester Frank Jensen ville også have en snak med verdensmesteren. Foto: Ida Guldbaek Arentsen/Ritzau Scanpix
 

Derpå fik den 23-årige dansker gaver, og han skulle trykke en kø af ventende hænder.

- Der er markant flere mennesker omkring mig nu. Men følelsen er, at jeg ikke er 100 procent forberedt til cykelløbet. Det irriterer mig en lille smule.

- Men med det, der er sket i sidste uge, så er det ok at være lidt småsyg og ikke helt 100 procent klar til i dag, sagde Mads Pedersen.

Mads Pedersen er klar til at arbejde for det igen, når sygdommen er væk.

- Nu skal der bare arbejdes endnu hårdere, og man får ikke lov til det samme heller. Nu skal man være endnu stærkere, for nu skal jeg sidde med folk som Peter Sagan i de absolutte finaler. Det er først nu, at det rigtig hårde arbejde starter, sagde Mads Pedersen.

Mads Pedersen vandt Tour de l'Eurométropole sidste år i en spurt i regnvejr.

Se også: Wozniacki får klø i semifinalen


Se også: Braithwaite helt og skurk i Spanien

Det er trænge tider i Tottenham, hvor de færreste præsterer for tiden. Foto: Glyn Kirk/Ritzau Scanpix Tottenham - 5. okt. 2019 - kl. 15:26 Krisen total: Slem skade i ny Tottenham-ydmygelse

20 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere