Dansk veteran udtaget til legendarisk løb

Der er fem danskere til start i Milano-Sanremo, der er cykelsæsonens første klassiker

Lars Bak under sidste sommers Tour de France. Arkivfoto: Claus Bonnerup
Lars Bak under sidste sommers Tour de France. Arkivfoto: Claus Bonnerup
Følg Cykling

I alt fem danske ryttere er med, når cykelklassikeren Milano-Sanremo bliver afviklet på lørdag.

Det står klart, efter at alle hold har offentliggjort truppen til det prestigefyldte løb, der har været kørt siden 1907.

Allerede tirsdag udtog Astana den formstærke duo Michael Valgren og Magnus Cort, og siden har de fået dansk selskab på startlisten af to meget erfarne landsmænd.

Den ene er den 38-årige Lars Bak fra Lotto Soudal, der kører Milano-Sanremo for niende gang.

Fjerde dansker i feltet bliver Matti Breschel, som nu stiller op for EF-Drapac. Det er tiende gang, han skal køre den norditalienske klassiker.

Sidste mand er Chris Juul-Jensen, der kører for Mitchelton-Scott-mandskabet.

I favoritfeltet er der afbud fra 2015-vinderen John Degenkolb, men ellers er de fleste topnavne med.

Det gælder sidste års vinder, Michal Kwiatkowski, som blandt andre kommer til at dyste med Peter Sagan og Greg Van Avermaet.

Milano-Sanremo er sæsonens første klassiker og strækker sig over hele 291 kilometer.

Sørens søn leverede kæmpe dansk triumf: Tja, fisker kunne han jo ikke blive

Håndboldspiller og feminist: Jeg burde ku' gå nøgen gennem byen uden nogen rørte ved mig!

Mere fra Ekstra Bladet+

Mettes skamløse spinshow

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+