Dansk VM-profil: - Jeg måtte lige stoppe og skide

Tænderklaprende og med et blåligt kuldeskær i ansigtet kom Michael Valgren i mål og kunne heldigvis varme sig ved nyheden om Mads Pedersens sejr

Følg Cykling

HARROGATE (Ekstra Bladet): Var han ikke selv blevet nummer seks, og var Mads Pedersen ikke blevet verdensmester, ville søndag 29. september 2019 være en dag, som Michael Valgren kun ville huske for det dårlige.

Det ekstreme vejr, der har hærget Yorkshire den seneste uge gjorde det lange landevejsløb til en horribel oplevelse, som kun 46 ryttere kunne udholde fra start til slut.

Tænderklaprende og med et blåligt kuldeskær i ansigtet forklarede Valgren i ’mixed zone’ til engelske journalister, at han i begyndelsen af løbet følte sig virkeligt skidt tilpas. Faktisk var han så dårlig, at han 120 kilometer inde i løbet måtte stoppe og træde af på naturens vegne.

- Jeg måtte simpelt hen lige stoppe og skide, inden vi kørte ind på omgangene, og så punkterede jeg tilmed, da jeg skulle kæmpe mig tilbage til feltet.

- Jeg kom tilbage midt på den første af de afsluttende omgange, og så holdt jeg mig derfra bare i front og forsøgte at holde mig var.

- Det var en modbydelig, modbydelig dag. Det var så koldt, og det var en af de værste dage, jeg nogensinde har haft på cyklen, sagde Valgren, som kunne afvise, at alle danske cykelryttere elsker det barske vejr, fordi de jo er vant til det i Danmark.

- Jeg har ikke boet i Danmark i flere år, så jeg er ikke vant til den slags vejr. Jeg bryder mig ikke om vejr som dette, men vi er faktisk ofte gode i dårligt vejr, sagde Michael Valgren.

Mads Pedersen vinder her VM i cykling. Video: SNTV

Mads P. blev ringet op af kronprinsen: - Tak for det

Skandale-rytter får revet kontrakten i stykker

Valgren om vennens triumf: - Det går lige i hjertet

LIGE NU

Mere fra Ekstra Bladet+

LIGE NU
Uduelighed er ingen hindring for millionløn

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Udforsk Ekstra Bladet+